Fransk-canadisk popfolkrock med masser af spræl og vitalitet
Malajube er fra Montreal, Quebec, Canada, og de synger udelukkende på fransk. Det er ikke tit, grupper fra den egn af kloden når hele vejen over Atlanten. Men faktisk er der flere canadiske kunstnere, der har imponeret med unik og original musik gennem tiderne, og med rette. Gode gamle Neil Young er vel den mest anerkendte, men også navne som Arcade Fire og Paw har vist, at der sker noget på de nordlige breddegrader over there.
Labyrinthes er gruppens tredje udgivelse, og i hjemlandet har de opnået adskillige priser, begejstret anmelderne og har turneret flittigt med deres indiefolkrock.
Malajube ligger stilmæssigt i forlængelse af Arcade Fires symfoniske og episke folkrock, der benytter sig af korflader, abrupte stilskift i musikken, og med skarpt aftegnede basgange og perkussion, der ligger som et levende og konstant bevægeligt underlag for en flot og unik overbygning.
Det er umuligt at vide, hvad bandet synger om, hvis ikke man kan fransk, men det betyder ikke så meget – snarere tværtimod – for musikken fortæller det hele. Der er med andre ord en stemningsmættet atmosfære i de enkelte numre, der både har elementer af kabaret, elektronisk popfløjl og udpræget rock med afstikkere til både heavy og en mere psykedelisk artrock.
Malajube kan tydeligvis være svære at sætte i bås, men det er absolut også det, der gør dem et bekendtskab værd. Der er masser på spil, og Malajube formår at spænde deres musik over følelser af tristesse, vemod, avantgarde og ligefrem, boblende glæde.
C’est tres bon!