Energisk elektro-debut
Der er knald på fra åbneren ”Switching On The Machines” hos danske Kissogram, der debuterer med Rubber & Meat. Man kan mene, at bandet lægger sig i baghjulene på bølgen af elektronisk funderede danske rockbands, men i modsætning til de seneste års danske musiktrend, så retter Kissogram blikket mere bagud.
Forstået på den måde, at elementerne fra 80’erne er mere grundlæggende hos Kissogram, og det er ofte keyboards og synthesizer med absolut retro-lyd, der bærer numrene frem. Det leder nærmere tankerne hen på Superheroes – men dog med langt mere energi og kant.
”The Deserter” har en vanvidsagtig personlighed, mens det til andre tider bliver på nippet til at virke overfladisk. Der findes lidt for mange numre, hvor jeg kommer i tvivl om, om jeg er med til en fest, eller om jeg sidder med i en stue, hvor der snakkes dybere snakke. Det er som om, at Kissogram mangler den sidste finpudsning i udtrykket, så de enten river lytteren helt ind til sig – eller river lytteren ud på dansegulvet, hvor benene ikke kan stoppes.
Jonas Poppe er en udmærket vokalist i genren, mens det er befriende og rart at bemærke, at der stadig findes bands i denne musikalske retning, der benytter sig af levende trommer, som udføres fint af Joe Dilworth. Sidste mand i trioen er Sebastian Dassé, der sammen med Jonas Poppe står for sangskrivningen, og de er også sammen om de små finurligheder, der ind imellem trækker sangene op over overfladen. F.eks. det inciterende tema-riff på den fine ”Prominent Man”.
Det er rigtig meget godt at bygge videre på for Kissogram, der debuterer hæderligt, men som stadig har masser at videreudvikle. Det gælder særligt sangskrivningsmæssigt – og så vil jeg rigtig gerne have lidt flere hints undervejs, der kan fortælle mig om jeg skal være glad eller trist sammen med bandet. Når det er vanskeligt at gennemskue, så er det også vanskeligt som lytter at føle sig på linje med Kissogram – og føle sig inddraget i deres verden.
