La Jolla – indiepoppens juvel
Det lyder ikke særligt dansk, når Green Pitch liner hovedpersonerne i deres lille smukke indieprojekt op. Rex Garfield og Ste Rasch hedder de – men såmænd om ikke hjemstavnen hedder Nørrebro. Andet album fra Green Pitch har imidlertid taget navn efter den lille stillehavsperle La Jolla, der er en del af San Diego, Californien – og som på spansk betyder ’juvelen’.
Det er en ganske velvalgt titel til dette album, der er en perle af en afdæmpet slo-mo-indie-pop-plade. Rex Garfields intime vokal er aldeles stærk i afdæmpede numre som den mundharpe-baserede ”Vultures” og den smukt harmoniserede ”Sad Conclusions”.
Ste Rasch kan også noget med sin vokal, når han på ”A Letter of Stone” byder på et af albummets mere lettilgængelige numre, der i den grad må betegnes som smalskuldret indiepop med de brede fangarme udstrakt mod lytteren. ”Fire Escape” er en vidunderlig duet mellem de to, mens der også findes numre som ”Somebody’s Hands”, ”Be Frank” og ”Recently May”, der er skurrende og skramlet indie-skønhed.
Der er plads til numre, der er skåret helt ind til benet, og som på overfladen er ved at gå helt i stå, men som i de underliggende lydstrukturer byder på en enorm rastløshed, der holder energien intakt. Og der er plads til numre, der lister sig direkte ind i behagelighedens hjernecenter, hvor de finder plads med en melodiøsitet og dybde, der ikke lader dem slippe afsted foreløbig.
Det er smukt – men med en usleben kant, der giver den energi og dybde, der skal til for at skille sig ud. Og den har Green Pitch, som har alle de bedste kort på hånden til, at La Jolla skal følge op på den verdensomspændende udgivelse, som Green Pitch opnåede med succes i forbindelse med debutalbummet Ace of Hearts.
