Bredsider fra Frank rammer ikke rigtig plet
Frank Ziyanak er en travl mand. Han er med i duoen Gezus Chrystler og det elektroniske band The Wong Boys ved siden af arbejdet som grafiker. Og så er der selvfølgelig bandet Death to Frank Ziyanak, som nu er klar med sit tredje album. En stor produktion, der peger i flere retninger.
Death to Frank Ziyanak kom frem på en bølge af garagerock, men de to seneste skiver har vist nye sider af det energiske talent. Her er aggressive elektroniske flader og højspændt energi fra første fløjt, og den energi mærker man med det samme på på det nye album DTFZ.
Energien og tempoet er det store plus ved albummet. Men der er desværre noget enerverende over et band, der i den grad prøver at brande sig selv som nogle værre frækkerter med sangtitler som “Bad Boy”, og som i deres pressemateriale langer ud efter TV-stjerner, københavnere og bønder. Så er det man gabende fremstammer: “Nææh, hvor frækt”.
Til trods for de irritationsmomenter kan man ikke tage energien og attituden for bandet. Death to Frank Ziyanak skal derfor helt klart opleves live. På plade bliver det til bredsider i alt for skiftende skiftende retninger.
