Sjælfuld pop-debut
Den 25-årige sangerinde Louise Moe debuterer med albummet Paint My Face. Sine steder er albummet overbevisende, mens poppens overmalede ansigt også stikker snuden frem af og til.
Lad os starte i den positive ende, for Louise Moe har en stemmemæssig styrke, der klæder den soul-fulde popmusik ganske godt. De iørefaldende numre, der ofte er akkompagneret af velsvingende blæsersektioner, har det groove, der skal til, og som sangerinde har Louise Moe både udtryk og kant.
Og det er særligt, når Moes personlighed for alvor får plads til at udfolde sig, at der er kød på albummet. ”Everyday” har det hele, og den står for mig som albummets stærkeste kort, mens man i den mere up-tempo prægede afdeling næsten ikke kan undgå at lade sig rive med af den storsvingende og velfungerende ”Bye Bye Baby”. Et nummer, der har en simple melodilinje, der ikke kræver alverden af sin lytter, men som fungerer til højeste karakter.
Udtryksmæssigt formår sangerinden at få det ypperste frem i ”Stop Doin’”, der handler om et forlist kæresteforhold, hvor den alt for eftergivende fyr gør alt andet end at give det modspil, som også er påkrævet i et velfungerende parforhold.
Louise Moe er selv mest velfungerende, når hendes udtryk er varieret – og både giver medspil og modspil. Det er desværre ikke tilfældet hele vejen igennem, og titelnnummeret ”Paint My Face” og til dels ”Girl” er sange, der viser Louise Moe fra en lidt uopfindsom side, hvor hun minder lidt for meget om en oversminket Sanne Salomonsen fra slut-80’erne. Fair nok, at nogle ser den sammenligning som et stort plus – det er imidlertid ikke tilfældet for mit vedkommende.
”Help Me Let Go” er lettere kedsommelig pop uden nerve, og det bliver først og fremmest ærgerligt, når man sammenligner med albummets højdepunkter, der viser hvor højt niveau Louise Moe på sine bedste steder kan ramme. Når man mærker hele sjælen og personligheden, kan man ikke undgå at blive draget af Louise Moe, men når det mest handler om at please lytteren, rammer hun lidt for skævt i forhold til egne styrker.
Derfor er Paint My Face et album, der viser et højt potentiale, men som også viser, at Louise Moe stadig mangler lidt for at vise sit sande ansigt. Det sker af og til – men desværre er der også passager, hvor der er lidt for meget make-up, der skjuler de små særligheder, der giver et hvert menneske kant, nerve og personlighed.
