Funky fest i Store Vega
Lørdag aften. The Whitest Boy Alive på plakaten. Et udsolgt Store Vega. Med disse ingredienser og med et kendskab til Erlend Øye og co’s dansable indiepop, kunne man ikke andet end at glæde sig og have enorme forventninger, inden de fire lettere nørdede og kejtede drenge betrådte scenen i Store Vega. Efter de to meget roste albums Dreams (2006) og Rules, som udkom tidligere i år, samt en stor præstation på Roskilde Festival i 2007, er fanskaren blevet stor i Danmark, og det kunne mærkes i aften. På Rules er der sket den forandring, at Daniel Nentwig er blevet en fast del af The Whitest Boy Alive, og derved har gruppens lydunivers fået en ekstra dimension i form af Nentwigs meget karakteristiske Rhodes-keyboard, hvilket gør musikken om mulig endnu mere dansabel.
Fest og dans var tydeligvis også, hvad publikum var kommet efter denne lørdag aften, og den stemning havde The Whitest Boy Alive svært ved at leve op til i begyndelsen af koncerten. Deres formidable evne til at kombinere den tilbagelænede indiepop og Erlend Øyes behagelige bløde vokal med funky rytmer, der gør det svært ikke at danse med, kom til at ramme den norsk/tyske gruppe, da de lagde ud med den rolige ”Keep a Secret”. Lyd- og kvalitetsmæssigt sad det i skabet, men publikum virkede uforløste i forhold til en trang til at give slip og starte en fest. Det blev bedre på ”High on the Heels”, hvor Rhodes-keyboardet tilføjede et let elektronisk islæt, men derefter blev det på et par numre igen for blødt og tilbagelænet, og det var ikke, hvad det udsolgte Store Vega trængte til lørdag aften.
På aftenens sjette nummer ”Courage” kom vendepunktet. Det havde hidtil været udmærket, men nu gav The Whitest Boy Alive endelig slip. De slog sig lidt mere løs på scenen, og det smittede af på publikum. Der var pludselig dømt fællesdans i hele salen, og der var ingen undtagelser helt ned til bageste række. På numre som ”Fireworks”, en version af Prodigy’s ”Out of Space” og i særdeleshed hittet ”Burning” nåede salen kogepunktet, og pludselig var der ingen tvivl om, at koncerten ville blive en uforglemmelig oplevelse. Da de fire musikere byttede instrumenter, og spillede et enkelt nummer således, begyndte festen på scenen også at tage fart.
At det skulle blive uforglemmeligt blev bekræftet under ekstranumrene. Aftenens sidste numre var de to covers ”Around the World” (Daft Punk) og Show Me Love (Robin S.), og her hentede hovednavnet opvarmningsbandet The New Wine på scenen. Først resulterede det i en større jam session på scenen, og afslutningsvis sprang de fire hovedaktører ud blandt publikum og crowd surfede hele vejen ned til baren og tilbage til scenen igen, mens The New Wine sørgede for musikken på scenen.
Efter en lidt sløj start, endte The Whitest Boy Alive med at levere en kraftpræstation, godt hjulpet på vej af et levende og dansende publikum. Skulle man bedømme koncerten alene på stemning og fest, er det svært ikke at fristes til at smide en topkarakter efter norske Øye og hans tre tyske venner. De skulle dog lige bruge 20 minutter til at komme i gang, men på trods af det leverede de stadig en uforglemmelig koncert.
