Sune Wagner skrinlægger sin solokarriere

sunerosewagner-presse2009-565x377

Raveonettes drivkraften Sune Wagner udgav i december et solo-album med dansksprogede sange under titlen Sune Rose Wagner. Pladen udkom på Nikolaj Nørlunds selskab Auditorium og i kølvandet på udgivelsen drog Sune Wagner på en mindre turné i Danmark.

På den officielle Raveonettes MySpace-side proklamerer Sune Wagner dog nu, at hans lille eventyr er slut, og at han dermed begraver sin solokarriere. Som grund gives, at han ikke selv mener han kan leve op til rækken af gode danske sangskrivere som CV Jørgensen, Kim Larsen, Mikael Simpson, Jokeren, Johnny Madsen og Lise Cabble. Og af den grund har han ikke længere hjertet med i projektet og ser sig derfor nødsaget til at stoppe mens legen er god.

Sune Wagner skulle have spillet på Plænen i Tivoli d. 1. maj, men den koncert er ifølge Wagner selv altså aflyst.

Hr. Wagner kan selvfølgelig stadig opleves i The Raveonettes og helt ekstraordinært denne sommer også i gendannede Psyched Up Janis på Skive Beach Party og til to koncerter i Vega i København.

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Katatonia filmer neddæmpet koncert til udgivelse
I løbet af maj har svenske Katatonia spillet ti koncerter i Europa...
Read More
6 replies on “Sune Wagner skrinlægger sin solokarriere”