maj, 2009

Tim “Ripper” Owens: Play My Game

Tim “Ripper” Owens: Play My Game

by

Pladen beviser, at selv når de tungeste musikere giver hvad de har i sig, så er den vigtigste ingrediens stadig holdbare sange. Musikalsk er der ikke meget at pege fingre ad, selvom band-følelsen forsvinder når hver sang spilles af en ny besætning.

Au Revoir Simone: Still Night Still Light

Au Revoir Simone: Still Night Still Light

by

Den amerikanske kvinde-trio Au Revoir Simone spiller keyboard-pop med elektroniske trommer. Umiddelbart afskrækkende for min opfattelse af, hvad musik er og bør være. Men samtidig har de tre damer en utrolig evne til at skabe en fortrolighed, varme og melodisk klang, der bibringer en interessant intimitet.

Maxïmo Park: Quicken The Heart

Maxïmo Park: Quicken The Heart

by

Forventningerne bliver aldrig for alvor indfriet, for Quicken The Heart virker til at være primært venstrehåndsarbejde og uden nogen hørbar musikalsk vision eller nødvendighed; det er lyden af et band, der har stillet sig tilfreds med at følge en opskrift uden fejl, og som derfor ikke interesserer sig synderligt for det sublime.

The Amber Light: Play

The Amber Light: Play

by

Selvom tyske The Amber Light viser stor kunnen på enkelte områder, så mangler de at styrke sig i også at levere varen, når de bryder ud af deres vante omgivelser. Men snyd ikke dig selv for ”Drake” og ”Never Fade Out”, som er glimrende sange for dem, der holdt af 90’ernes britiske indiescene.