Roskilde-aktuelle The Mars Volta kan ikke beskyldes for at gå efter mundrette titler på deres sange. Og det har de bestemt ikke tænkt sig at lave om på på deres kommende album – selvom halvdelen af titlerne denne gang ligger i den lette ende af skalaen. Mars Volta skalaen, that is. Man kan dertil indvende, at det selvfølgelig forpligter når de to primære drivkræfter i bandet lyder navnene Cedric Bixler-Zavala og Omar Rodriguez-Lopez.
Albummet har fået titlen Octahedron og vil være at finde i butikkerne fra den 23. juni, hvilket betyder, at man har en uges tid til at lære sangene at kende inden bandet spiller på Roskilde Festival. Albummet skulle i øvrigt være bandets mest akustiske til dato!
Tracklisten ser sådan ud:
1. Since We’ve Been Wrong
2. Teflon
3. Halo of Nembutals
4. With Twilight As My Guide
5. Cotopaxi
6. Desperate Graves
7. Copernicus
8. Luciforms