Dear Reader: Replace Why With Funny

Dear Reader lyder til tider lidt ala Jaymay i uptempo, og er man til popmusik uden udfordrende modhager, men med langtidsholdbare melodier, så bør Replace Why With Funny være et sikkert køb.

cover-dearreader-replacewhywithfunny-2009-300x300

Behagelig sydafrikansk popmusik

Det er ikke ofte man støder på et band fra Sydafrika! Og når man så endelig gør det, så forventer man noget andet, end det man får med Dear Reader. Dear Reader lyder nemlig som behagelig amerikansk pop, med en så smuk kvindelig vokal, at den får én til at fantasere om hvordan sangerinden, der står bag mikrofonen mon tager sig ud sådan rent fysisk.

Replace Why With Funny er sørgmodig på den lyriske front, og tekstmæssigt kredser sangene om universelle emner som vrede, sorg og tabte relationer. Albummets flotte popmelodier, primært fremført af akustiske instrumenter, giver dog sangene et opløftende udtryk, der gør, at Dear Reader aldrig bliver indadvendte og navlepillende.

Melodierne er catchy og føddervibrerende lige fra albummets første nummer, ”Way of the World”, der med sin banjo har reminiscenser til countrymusikkens ulykkelige lyksaligheder. Noget countrynummer er det dog ikke, og selvom der flere steder flirtes med den del af det musikalske genrelandskab, så er og bliver Replace Why With Funny et popalbum – dog med afstikkere til rock, folk, alternative og, som nævnt, country.

Blandt albummets andre rigtig gode numre er de følelsesladede ”Great White Bear” og ”Bend”, der begge vidner om et stort sangskrivertalent – hvilket de fleste af sangene gør. Dårligst står bandet på det rockede nummer ”Out Out Out”, hvor bandets frontkvinde Cherilyn Macniel ikke står ret stærkt rent vokalmæssigt i den fyldigere produktion og dermed mister noget af sin charme .

Dear Reader lyder til tider lidt ala Jaymay i uptempo, og er man til popmusik uden udfordrende modhager, men med langtidsholdbare melodier, så bør Replace Why With Funny være et sikkert køb.

More from Carsten Fjølner
Great Lake Swimmers’ Tony Dekker udgiver soloalbum
Efter 5 studiealbums med Great Lake Swimmers er sanger Tony Dekker på...
Read More
0 replies on “Dear Reader: Replace Why With Funny”