Kultur-clash af den finere slags
Men der er masser af interessante elementer på Stephan Grabowskis sjette album, der tager udgangspunkt i religiøst funderede tekster og kultursammenstød mellem urban dansk pop og indiske traditioner.
Som sanger er Grabowski særdeles udtryksfuld. Han varierer mellem det intenst hviskende, det mere vidtfavnende og kantede udtryk – og ind imellem også med en lidt mere anstrengt kant. Sidstnævnte kunne jeg have undværet, mens de to andre varianter af vokalen står stærkt i sammenhæng med de dramatiske og alsidige arrangementer.
Den indiske inspiration er helt grundlæggende for albummet. Dels indeholder de fleste arrangementer store strygersektioner, men også eksotiske instrumenter som citar, sarengi og alskens tænkelige percussion-instrumenter. Grabowski håndterer selv en stor del af instrumenterne, men han får både assistance fra indiske musikere og fra velkendte danske navne som Jonas Struck (guitar og citar) og Henrik Hall (mundharpe), og de leverer begge en håndfuld solide og stærke individuelle præstationer.
Henrik Halls mundharpe, de dramatiske arrangementer og Grabowskis vokal leder til tider tankerne hen på sen-90’ernes Love Shop-plader, hvor de store arrangementer også bar lydbilledet med skurrende og melankolsk klagende mundharpe. Men Grabowski er knap så lige til at have med at gøre.
Ikke dermed sagt, at der ikke er numre med klart potentiale til den bredere lytterskare. ”Forelsket støv” er nærmest Leonard Cohen-agtig, og den fremstår som et af de stærkeste numre i den mere umiddelbare kategori, hvor også ”Sommertegn” markerer sig som en rendyrket lettilgængelig popsang, der dog synes lidt spinkel i sammenhæng med albummets øvrige skæringer.
”Født på den rette tid” er for mit vedkommende omdrejningspunktet på albummet. Såvel tekstmæssigt som arrangementsmæssigt er dette nummer det mest kendetegnende for helheden på Bombay Feber med sin stærke melodi, sit stærke arrangement og den kantede vokal. Også ”Judas” er blandt de absolutte favoritter, og her viser Grabowski, at han mestrer det mere rå og vrede udtryk, uden at det bliver anstrengt.
Således har Stephan Grabowski skabt et interessant værk, som byder på et lærerigt kultur-clash, der viser at verden hænger smukt sammen trods de gevaldige forskelle, der er på København og Bombay. Et værk, der viser, at drama og pompøsitet snildt kan forenes med intimitet og nærvær. Et værk, som manifesterer Stephan Grabowski som en kunstner af den slags, der stadig formår at bringe nyt til den slidte pop-genre.
