
14.-21. august er der lagt op til et stort jubilæum på den anden side af sundet. Malmøfestivalen fylder 25 år, og en rund fødselsdag skal jo selvfølgelig fejres med manér.
Allerede nu er internationale navne som britiske Lady Sovereign og amerikanske Vetiver (billedet) at finde i programmet, mens svenske navne som Bob Hund og Timbuktu vil spille på den gratis festival.
Det foreløbige program ser sådan ud:
Lady Sovereign (UK), Salem + Malmö Operaorkester, bob hund, Veronica Maggio, Timbuktu, El Perro del Mar, Mohammed Ali, Henok Achido, Jonathan Johansson, Titiyo, Johnossi, Larz-Kristerz, Anna Järvinen, Bullet, Ale Möller Band, Miss Li, Rigmor Gustafsson, The Embassy, Stefan Sundström, Vetiver (US), Markus Krunegård, Selim Sesler (TR), Crooked Still (US), Peter Broderick (US/DK), Beach House (US), Andi Almqvist.
Der vil blive tilføjet mange flere navne til programmet endnu, og festivalen søsætter d. 9. juni et nyt website, hvor man kan læse meget mere om kunstnere og resten af festivalens mange tilbud.