Patrick Wolf bedre end nogensinde
For nogle år siden annoncerede Patrick Wolf, at han ville indstille sin karriere. Sådan skulle det heldigvis ikke gå, og nu foreligger The Bachelor, der er den excentriske irers bedste album til dato. Og det siger ikke så lidt!
Albummet er fyldt til randen med storladne og teatralske sange, der efter Wolfs eget udsagn bygger på egne oplevelser af fortvivlelse og et knust hjerte. Teksterne er dog ikke det store at skrive hjem om, men det er musikken til gengæld. Rigt orkestreret med orgel, violin, cello, sitar, fløjte og meget mere opbygger Patrick Wolf et spraglet musikalsk univers, der ikke lader nogen anden kunstner noget tilbage. Synth og diverse andre elektroniske elementer tilføjer sangene den skævhed, der gør, at det forbliver interessant og paradoksalt nok, så er det alle de elektroniske elementer, der giver albummet liv. På ”Vulture” giver gæsten Alec Empire endda albummet et skær af techno.
Det er svært at sætte en præcis etiket på Patrick Wolfs musik. Han blander traditionelle og moderne instrumenter til en eklektisk blanding af keltisk folkemusik, electronica og sågar 80’er-pop. Sidstnævnte er ”Vulture” et levende eksempel på. Sangen handler om Wolfs ophold med en satanist på et hotel i Los Angeles. Det er kendetegnende for flere af sangene, at selvom teksterne og vokalen ofte er lettere deprimerende, så er musikken ofte glad og livlig, og et nummer som ”Vulture” inviterer i den grad til en tur på dansegulvet. Hvis man er til den slags.
Oprindeligt skulle denne udgivelse have været et dobbeltalbum. Af uvisse grunde er det blevet splittet i to, og det er planen at The Bachelor næste år skal følges op af The Conqueror. Men man ved aldrig med Patrick Wolf, og lige nu bør man også bare læne sig tilbage og lade The Bachelor krybe ind under huden.
