Svensk sangerinde på rette vej
GBG vs SSTHLM er svenske Maia Hirasawas andet album, og det viser en sangerinde med et stort, delvist uforløst, potentiale. På flere af numrene rammer hun plet med sine flotte arrangementer, der ofte har pianoet som omdrejningspunkt. Arrangementerne er større end på forgængeren, og flere steder træder en tydelig kærlighed for musicalgenren frem.
På rigtig musicalmanér er det også det inderlige og de store armbevægelser, der er i centrum på GBG vs SSTHLM. Begge ting fungerer godt, men bedst er det på den afdæmpede ”Come With Me”, hvor Nicolai Dunger og Maia synger duet. Især Dungers vokal er fremragende – som altid fristes man til at sige. Stemmerne akkompagneres kun af saxofon, strygere og et piano, der er det primære instrument. ”Come With Me” efterfølges af den omskiftelige ”South Again”, der veksler mellem uptempo vers og et afdæmpet omkvæd. Et skift der virker godt, og noget hun gerne måtte have dyrket mere på de ellers noget stillestående sange.
Maia har et godt øre for gode melodier. Hun er ikke i besiddelse af den flotteste eller kraftigste stemme, men hun gør det godt med det hun har. Desværre bliver albummet lidt trættende at lytte til i længden, for selvom det er rigt varieret, så lyder det hele underligt ens. Afskrive hende skal man ikke, og der er helt sikkert mange, der vil finde større fornøjelse i at lytte til GBG vs SSTHLM end undertegnede.
