Pop og Roskilde
Roskilde Festivalen er først og fremmest en rock-festival. Det er den, fordi genren dengang festivalen blev født, var progressiv, anti-autoritær og samlende for en hel ungdomskultur, der havde fået råd til at flippe ud pga. tressernes optur. Meget er sket siden, og rock er blevet overhalet inden om mange gange af genre som hip hop, techno, house osv.
Alle disse genrer er med tidens løb selvfølgelig blevet absorberet af festivalen, for ellers ville den havde været død engang i firserne. En genre, som dog aldrig rigtigt er blevet accepteret fuldt ud på festivalen, er den rene pop. En Britney Spears på Orange ville nok trække, men det ville også forårsage heftig diskussion.
Det ville gøre ondt i et rockhjerte eller to, hvilket egentligt er noget pjat. At placere Britney Spears ville vel netop være progressivt og provokerende. Og det ville vel oven i købet være mere i tråd med en ungdomskultur end rocken, der nærmest går med kateter for ikke at pisse sis selv i bukserne af bare plagiater. Hvem ville de unges forældre lettest forstå? Britney eller Nick Cave, Gaga eller Coldplay? Og hey, glem alt om den gamle sang om kapitalisme og lette sællerter kontra fællesskab og ægte følelser – for pladeselskaberne, der har alle i hus, er det all about the money.
Men Roskilde festivalen skal selvfølgelig ikke provokere, men skabe en fest, og her er rocken stadig kernen. Det hænder dog, at man kan opsnuse noget rigtigt pop, hvor ikke engang en guitar har fået tilladelse til scenen. I år var dette lagt i hænderne på engelske Little Boots. Little Boots er mildest talt hypet i hjemlandet, hvor bookmakerne har hendes album Hands som en af favoritterne til at vinde den prestigefyldte Mercury Music Prize. Tidligere vindere har været kunstnere som Suede, Franz Ferdinand, Arctic Monkeys og Pulp.
I fredags skulle hun så forsøge at skabe denne umulige symbiose mellem hende stiletlette elektropop og Roskilde Festivalens pop-forskrækkelse. Cosmopol var kun halvfyldt da Litte Boots’ alias Victoria Christina Hesketh gik på scenen i en tætsiddende kjole af lilla pallietter. Kun akkompagneret af en trommeslager, en programmør og hendes japanske instrument Tenori-on (spørg mig ikke hvordan den fungerer – men den ser cool ud). Selvom alle ods var imod hende, formåede den britiske Kylie faktisk at få en lille fest i gang, med numre som “Meddle,” “Mathematics” (der i starten lyder kriminelt tæt på Britneys “Piece of Me”) og hittet “New in Town”. Folk var med, men der var for få, og Victoria Christina Hesketh virkede nogen gange som om hun godt vidste, at dette ikke var hendes forum. Havde koncerten været et andet sted, et sted hvor pigerne lugter mere af Gucci end tis, havde dette dog været en hel anden og langt bedre oplevelse. Desværre beviste koncerten med Little Boots endnu engang at Pop og Roskilde Festivalen, er en meget svær størrelse at få til at spille sammen. Dertil er festivalen for konservativ.
