Lilyphone: Lilyphone

Generelt er det den fløjlsbløde vellyd og den behagesyge vokal, der er det mest kendetegnende på et album, hvor der hverken musikalsk eller melodisk bliver bragt de helt store udsving, og hvor jeg som lytter aldrig bliver decideret træt af bandet – men heller aldrig rigtig bliver fanget af helheden.

cover-lilyphone-lilyphone-2009-300x300

Fin, glad og velment pop – blottet for kant

Danske Lilyphone er et band af den slags, som ikke har de store armbevægelser, og som ikke udfordrer de traditionelle rammer for, hvordan man skaber musik. Det er vellydende og fint fængende sange, som aldrig rummer den kant eller det bid, som kan afskrække nogen – dermed er der dog heller ikke noget, der bryder den stille blanke overflade, og det hele bliver således en anelse for anonymt.

Men tag ikke fejl. Kvartetten har masser af kvaliteter og spiller fremragende. Marie Keis Uhre har en rar, behagelig og blød vokal, og hun er det charmerende centrum i bandet. Thomas Bang, Jakob Haugbølle og Thomas Steen Hansen leverer den sikre backing med traditionelle og akustiske instrumenter fra country-popgenren.

Man er i trygt og godt selskab hos Lilyphone. Og der findes selvklart et publikum til den type musik, der klarer sig stærkt som en rar baggrundsbehagelighed. Der burde være massiv P4-airplay at hente for Lilyphone med deres bedste numre på albummet, som er indspillet i Nashville.

”Watching You” er et af højdepunkterne i sin akustiske country-pop-feeling, mens ”Oh My Love” heller ikke er af vejen. Generelt er det dog den fløjlsbløde vellyd og den behagesyge vokal, der er det mest kendetegnende på et album, hvor der hverken musikalsk eller melodisk bliver bragt de helt store udsving, og hvor jeg som lytter aldrig bliver træt af bandet – men heller aldrig rigtig bliver fanget af helheden.

Written By
More from Morten Wamsler
Noah and the Whale: Last Night On Earth
Noah and the Whale er lidt for rare og lidt for behagelige...
Read More
0 replies on “Lilyphone: Lilyphone”