Debut med kant og udtryk
Kvindelige danske singer/songwriter må i disse tider finde sig i at blive holdt op imod dronningen Tina Dickow. Ikke at Dickow nødvendigvis er den bedste eller mest interessante, men hun tiltrækker sig mest opmærksomhed og er derfor et glimrende holdepunkt at centrere denne del af den danske musikscene ud fra.
Amanda Lagoni er yngre og mindre erfaren. Space to Breathe er hendes debutalbum, og den manglende erfaring kommer hende både til gode – og det modsatte. For de skabeloner, som efterhånden kendetegner Tina Dickows evne til at skabe sikre fuldtræffere lidt for godt, har Lagoni ikke fundet endnu, og det betyder, at der er svipsere undervejs på den 9 track korte cd.
Til gengæld rammer hun nogle umiddelbare og opmærksomhedsværdige arrangementer og uskolede drejninger af nogle af numrene, som gør debuten til noget, der er værd at lægge mærke til, og som har lidt mere bid, end Dickow har haft på de seneste albums.
Til tider er det relativt simpelt i udgangspunktet, men når man for alvor kan høre, at grundlaget for sangene på albummet er skabt i Brasilien, findes den kant og umiddelbarhed, der giver Amanda Lagoni personlighed og udtryk. ”Fluently Flying” og ”Running” er stærke kort at spille ud på et debutalbum, og når rytmesektionen bliver løs og inspireret af det sydamerikanske og en lettere jazzet og svingende feeling, så synes sangerinden at befinde sig i sit helt rette element. Vokalen er udmærket – men kan styrkes med lidt ekstra vildskab, som godt kan kombineres med den stærke personlighed og intimitet, som allerede eksisterer i fornem grad.
Amanda Lagoni er debutant, og der findes mangler, ligesom der er punkter, hvor arrangementerne kan skærpes. Men hun debuterer også fra sit helt eget ståsted, og det frembringer de 2-3 perler på albummet, som gør hende til et navn, der absolut er værd at holde øje med.