Oser af spillerglæde
Han har spillet sammen med Gud, hver mand, Dissing, Dissing, Dissing med flere. Og nu er han klar med soloalbummet Tynd røg, der er alt andet end en tynd oplevelse. Faktisk er Las’ første soloplade en stærk udgivelse i roots-genren, og røgen stiger til vejrs som en os af spilleglæde og idérig sangskrivning.
Som vokalist har Las sin egen lidt excentriske stil, og han synger med indlevelse, der kan være afsmittet fra Dissing-slægten – men også med et lille Peter A.G.-agtigt twist, uden at det dog bliver overdrevent som Gnags-mesteren. Sangskrivningen befinder sig primært i de helt traditionelle rammer, men rammerne bliver udfyldt fornemt af Las, der også hæver sig over gennemsnittet på teksterne, der kredser om hverdagens temaer og finurlige fortællinger.
Åbningsnummeret ”Kom nu lidt” er en af mine favoritter sammen med den uimodståeligt indtrængende ”Taxachaufførsen”, der er et rent hit. ”Pissekoldt”, ”Græsset må betrædes” og ”Store avancer” sidder ligeledes fint i skabet, mens der på resten af albummet holdes niveau generelt. Genremæssigt er der ikke de store udsving. Las holder sig til roots-genren med et primært afsæt i akustiske instrumenter. Sangskrivningen er lettilgængelig uden de store krumspring, men den udfordrer hele tiden set-uppet af musikere, og den synes hele tiden veltilrettelagt i forhold til de historier, Las fortæller i teksterne.
At den musikalske assistance synes eminent og helt i topform er ikke underligt. Las bidrager selv med guitarerne, mens listen af musikere tæller det ene stærke navn efter det andet. Og med en centrumfigur som Las – omgivet af det bedste af det bedste i denne genre – kan det kun blive vellykket. Så vellykket at det slår gnister. Der udbryder aldrig en decideret og voldsom ild, for det forbliver intimt, hyggeligt, rart og nærværende. Og det er måske derfor, at der kun udløses den stille stigende tynde røg, som er et velplaceret kendetegn for pladen.
