Anthrax på udkig efter ny sanger

anthrax-presse-2008-565x377
I sidste uge måtte Anthrax bl.a. aflyse en koncert i Hultsfred, Sverige og en i Lille Vega. I første omgang forlød det, at sanger Dan Nelson var blevet alvorligt syg, men at bandet ville være klar til at spille igen senere på ugen.

Nu forlyder det dog, at Dan Nelson har forladt det legendariske metalband pga. sygdom, og at Anthrax er på udkig efter en ny sanger – der vil blive bandets niende af slagsen! Joey Belladonna og John Bush er nok de mest kendte af Anthrax’ tidligere vokalister og netop sidstnævnte har besluttet at hjælpe sine gamle bandkollegaer ved at synge ved deres koncert på Sonisphere Festival i England den 1. august. Alle andre koncerter er foreløbigt blevet aflyst – bl.a. deres amerikanske koncerter med Slipknot i august og september.

Hvem den nye sanger bliver vides endnu ikke, men det forlyder, at bandet allerede nu gør sig tanker om hvem den heldige skal være.

More from Carsten Fjølner
30.10.06 – Europe – Store Vega
Let the good times rock For efterhånden 15 år siden sad undertegnede...
Read More
0 replies on “Anthrax på udkig efter ny sanger”