Malcolm Middleton: Waxing Gibbous

Waxing Gibbous indeholder en håndfuld rigtig gode numre, og kunne man lide Middletons forrige solopræstationer, så vil man ikke blive skuffet over det nye album. Numre som ”Red Travellin’ Socks” og ”Zero” hører til de bedste han har skrevet, og blandt de resterende otte numre er ingen deciderede fejlskud.

cover-malcolmmiddleton-waxinggibbous-2009-300x300

Fortsat højt niveau fra Middleton

Den tidligere Arab Strab mand Malcolm Middleton er en travl herre. I 2007 udgav han A Brighter Beat, i 2008 blev Sleight of Heart udgivet og nu er Middleton klar med sit tredje soloalbum på tre år – og det femte i alt.

Middleton blander endnu en gang skotsk melankoli med lidt mere uptempo rocksange. Hans tekster fungerer bedst på de stille melankolske numre, men havde man været foruden de tempofyldte sange, der i øvrigt er flere af på dette album end på det forrige, ville albummet blive for trist og kedeligt at lytte til i længden. De fleste af sangene har en snert af folk og udover Middletons fine vokal med den tydelige accent, er det teksterne der står som sangenes tydelige omdrejningspunkt, og man bliver belønnet ved at lytte opmærksomt med på det sungne.

Waxing Gibbous indeholder en håndfuld rigtig gode numre, og kunne man lide Middletons forrige solopræstationer, så vil man ikke blive skuffet over det nye album. Numre som ”Red Travellin’ Socks” og ”Zero” hører til de bedste han har skrevet, og blandt de resterende otte numre er der ingen deciderede fejlskud.

Middleton har på de seneste tre albums holdt et konstant højt niveau, og kender man ham stadig ikke, så kan man tage dem fra en ende af, startende med A Brighter Beat. Det er nemlig i den rækkefølge de er bedst.

More from Carsten Fjølner
Nyt album med Bad Religion på vej. Lyt til nyt nummer
De amerikanske punklegender Bad Religion gav den 21. juli en forrygende koncert...
Read More
0 replies on “Malcolm Middleton: Waxing Gibbous”