Carl Barat – kendt som den ene halvdel af sangskriverduoen i The Libertines og som frontfigur i Dirty Pretty Things – har planer om at påbegynde demoindspilningerne til et kommende soloalbum. Efter indspilningerne er det hans håb, at han kan finde et pladeselskab der vil udgive det, så det kan findes i butikkerne i løbet af næste år. Og mon ikke han kan det?
Barats udmelding kommer nok til at betyde, at en genforening af The Libertines, med både Barat og Doherty, ligger længere ude i fremtiden end rygtet ellers havde fortalt os.