Son Volt: American Central Dust

Da det nu legendariske alternative countryband Uncle Tupelo blev opløst tilbage i 1994 gik der ikke lang tid før de to hovedbagmænd dannede nye bands. Jay Farrar dannede Son Volt, der nu er klar med sit sjette album - et af bandets bedste!

cover-sonvolt-americancentraldust-2009-300x300

Afdæmpet udspil fra Son Volt

Da det nu legendariske alternative countryband Uncle Tupelo blev opløst tilbage i 1994 gik der ikke lang tid før de to hovedbagmænd dannede nye bands. Allerede samme år så Jeff Tweedys band Wilco og Jay Farrars band Son Volt dagens lys og året efter udgav begge bands deres debut. Igennem årene har denne anmelder holdt mest asf Wilco, men med American Central Dust viser Son Volt musikalske tænder og ånder i den grad Wilco i nakken – eller måske endda direkte ind i ansigtet.

Udover tre soloalbums har Jay Farrar nu lavet seks albums med Son Volt, og der er bestemt ingen tegn på metaltræthed i det band som Farrar i 2005 vækkede til live igen efter syv års pause. Således hører American Central Dust til blandt bandets fineste bedrifter, og man skal lade længe for at finde en bedre repræsentant for den afdæmpede alt. country. Og ordet afdæmpet skal tages helt bogstaveligt, for der er ikke meget spræl i det nye album, og det vil nok ikke indbringe mange anerkendende nik og klap på skulderen, hvis man til den næste fest, i et vovet øjeblik, skiftede Michael Jackson-cd’en ud med Son Volts American Central Dust. Den ville højst få lov til at snurre en halv sang inden den, med rette, ville blive taget ud igen. For American Central Dust er til stille dage med varme drikke og afslapning.

Der er måske nogen numre, der virkelig skiller sig ud som oplagte evergreens på Son Volts nye album. Men alligevel skal det have karakteren 8. For American Central Dust hænger flot sammen fra start til slut, og der er ikke et eneste dårligt nummer på hele albummet.

More from Carsten Fjølner
R.E.M. på vej med live-dvd
Mens man venter på R.E.M.’s femtende studiealbum, der angiveligt udkommer i løbet...
Read More
0 replies on “Son Volt: American Central Dust”