Sære amerikanere på stoner-spil
Masters of Realty (MoR) er egentlig et besynderligt band. Musikkonceptet består hovedsageligt af producer, sanger og guitarist Chris Goss og John Leamy på rytmesektionen, men på flere af deres albums optræder et væld af gæster, der hver især bringer et personligt præg til det enkelte album. Således optrådte eksempelvis koryfæer som Mark Lanegan, Josh Homme, Nick Lucero og Nick Oliveri, som hovedsageligt havde gang i henholdsvis deres respektive solokarrierer og stonerkollektivet Queens of the Stone Age, på det rockede album Deep in the Hole fra 1991. Det mærkværdige ved MoR’s udspil dengang var, at det var svært at se, hvad Goss’ & Co egentlig ville bruge disse prominente gæster til. Man kunne stort set ikke høre, hvordan de respektive bidrog med deres kreative og unikke evner.
På Pine / Cross Dover har Chris Goss lyttet intenst til indiske toner og skabt et hyggeligt rockunivers, der blander en varieret omgang psykedelika med bastant rock, samtidig med at man desværre igen taber de store konturer af sigte, når man begiver sig ind i det småsyrede Goss-univers. Der er både mantrarock med lotusstilling og røgelsespinde, samtidig med at man på numrene ”VP In It” og ”Dreamtime Stomp” fornemmer de støvede rødder, der forgrener sig langt ud i det mexicanske ørkensand, hvor Josh Homme har sat sit solide fingeraftryk. Det er til gengæld også her, MoR bliver mest interessante. Er man til den støvede, velproducerede rock, hvor konventionerne bliver vendt behændigt på hovedet, er MoR et godt sted at rette sin opmærksomhed mod. Men albummet Pine / Cross Dover mangler i bund og grund den tyngde og de melodier, der vil løfte det ud over blot at være et spændende eksperiment og et hyggeligt besøg hos Goss og hans lejesvende. Anbefalet, hvis man har en støvet sjæl med hang til det velproducerede og skæve – uden at det er kantet og farligt.
