The Cribs: Ignore The Ignorant

Jarman-brødrene har fået legenden Johnny Marr ombord i The Cribs. Resultatet kan høres på gruppens fjerde album "Ignore The Ignorant", der for alvor sender gruppen ud af den kultstatus, de indtil videre har befundet sig i.

cover-thecribs-ignoretheignorant-2009-300x300

The Cribs træder ud af kultens skygger

De har mest været kendt som et engelsk kultorkester, der med deres strenge indie-æstetik stod i skyggen af bands som Arctic Monkeys og Kaiser Chiefs. Men med ders fjerde album Ignore The Ignorant træder de ud af den skygge med en række fængende sange af klassisk indie-tilsnit. Legenden Johnny Marr fra The Smiths er blevet fuldgyldigt medlem af bandet, og han har givet de tre Jarman brødre en yderligere melodifornemmelse, der klæder gruppen rigtig godt.

Gruppen har tidligere brugt bl.a. Franz Ferdinands Alex Kapranos som producer. Men denne gang er valget faldet på den relativt ukendte Nick Launay, som har givet bandet en mere fyldig lyd, der sender dem væk fra den DIY-myte, gruppen har dyrket så intenst. Men der er dog langt fra tale om nogen poppet anstrengelse. The Cribs holder fast i små smertensbørn af sange, der kan hviskes eller skriges afsted. Førstesinglen “Cheat on Me” fanger lytteren og viser nye sider af et band. Nye sider hvor Marrs melodiøse guitarspil for alvor kommer til sin ret.

Marr blev sidste år bjergtaget af Jarman brødrene og deres strenge indie-etik. Han var stødt på den ægte vare og tilfører The Cribs sine fine melodifornemmelse. Den er intakt i en række gode sange, som nok har smerten og melankolien med sig, men hvor der undervejs også bliver plads til melodier som “Last Year’s Snow”, der sætter sig fast som små pop-perler i efteråret. Afslutningsnummeret “Stick to Yr Guns” er en dæmpet sag med en insisterende vokal, der viser Ryan Jarman som frontmand for et band, der vil mere end leve højt på øjeblikkets hype. The Cribs er startet nedefra i den lokale garage i Wakefield, og de har kampfølelsen intakt selv på dette fjerde album. Det virker som en meget attraktiv og effektiv strategi.

The Cribs – Cheat On Me

More from Thomas Ladegaard
Nr. 5 – Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not
“There's only music, so that there's new ringtones”. Sådan synger Alex Taylor...
Read More
0 replies on “The Cribs: Ignore The Ignorant”