Strawberry Blonde: Glorious

Klichéerne er svære at undgå som nyudsprungne artister på den store scene og især tekstmæssigt, trods velmente ord om sorg og kærlighed, er der plads til forbedring. At skrive på dansk ville få Strawberry Blonde til at skille sig mere ud fra mængden, og gøre drømmen om succes mere realistisk.

cover-strawberryblonde-glorious-2009-300x300

To søstre, tre producere, fire flotte sange og en masse gode intentioner

Strawberry Blonde består af de odenseanske tvillingesøstre Anja og Betina Følleslev, og Glorious er deres debutalbum med delvist selvkomponerede sange. Musikalsk ligger de ganske tæt op af Tina Dickow, men tilsat en hel del inspiration, især vokalmæssigt, fra irske The Corrs. De 12 sange er skrevet med hjælp fra flere co-writers, og svinger i både stil, produktion og kvalitet.

Åbningsnummeret, ”A Little Bit”, en stille akustisk sang, fungerer rigtigt godt i dens underproduktion. Pigernes stemmer passer godt til det enkle univers, hvor der er luft omkring vokalen og hvor arrangementet er simpelt. Det samme gælder for albummets bedste nummer, balladen ”It’s Over”, som begejstrer med et smukt guitarriff og et fængende omkvæd. Det er her at Strawberry Blondes guldskat ligger begravet. Afslutningen af nummeret trues desværre af for mange tilsatte strygere (keyboards), hvilket især ”Find Your Star” lider af. Tendensen på albummet er, at sangene bliver unødvendigt ’sovset’ til, så detaljerne går tabt og intimiteten bliver dræbt.

Den fine single ”Glorious” kæmper sig akkurat igennem sovsemøllen, og balladen ”Memory Lane” er en betagende, velkomponeret komposition, som planter håb om en fin fremtid for duoen. Sange man husker og som kommer ind under huden.

Hele albummet holder ikke helt samme niveau og især den paradoksalt glade ”I Am Low”, den sukkersøde ”Girls Night Out” og den ligegyldige ”Captured By The Water” skuffer. Klichéerne er svære at undgå som nyudsprungne artister på den store scene og især tekstmæssigt, trods velmente ord om sorg og kærlighed, er der plads til forbedring. At skrive på dansk ville få Strawberry Blonde til at skille sig mere ud fra mængden, og gøre drømmen om succes mere realistisk. Talentet er helt klart til stede.

More from Morten Bisgaard
Bahnhof: The Black Circus
For at bryde igennem det ubarmhjertige nåleøje til succes, kræver det evnen...
Read More
0 replies on “Strawberry Blonde: Glorious”