Lovende og idérigt – men vokalen skranter
Mængden af danske sangere og sangskrivere, der gerne vil fortælle fine og finurlige historier, er efterhånden stor. Anders Ejsing slutter sig nu til flokken, og han gør det på en lovende og idérig EP, der dog samtidig viser en del mangler.
Særligt er vokalen mangelfuld. Til tider direkte uren og med dårlig timing, og det synes mærkværdigt, når Anders Ejsing andre steder viser, at han udmærket formår at levere vokalen med selvtillid og præcision. ”Fladskærmsudspringet” er således et godt eksempel på, at Ejsing kan fungere, ligesom højdepunktet ”Daggry”, der på viseagtig manér har fint potentiale og som tilmed fremstår ganske meningsfuld.
”Crunchy Frog” minder om en lidt halvskidt C.V. Jørgensen-kopi, og ”Natrapportering” er et ganske fejlslagent forsøg på opfindsomhed. Tekstmæssigt handler det lidt for meget om at vende sproget på hovedet, og det bliver trættende i længden. Her savner jeg at få en klarere fornemmelse af, hvem Anders Ejsing egentlig er. Oftest fremstår han som den lidt klovnede knægt, der gerne vil tages seriøst, men som ikke rigtig tør vise sit sande ansigt.
Og igen er det super-ærgerligt, at det forholder sig sådan, for alt tyder på, at Anders Ejsing kan synge, kan skrive glimrende sange, kan skrive meningsfulde tekster. Men at han vælger det skæve og fjollede udtryk. Lad os få langt mere meningsfuldhed, som på ”Daggry”, der viser Ejsings sande potentiale – og langt færre upersonlige fjollerier.
