Humør, dybde, stærk variation og glimrende kompositioner
Det er ikke meget, som Sange til den sidste luksusgeneration mangler, når man tager en helhedsvurdering af de fire numre på denne demo. Teksterne har et lækkert særpræg uden at blive for tænkte. Melodierne er vanedannende og smittende, ligesom humøret. Kompositorisk flytter bandet sig så gevaldigt på hvert enkelt nummer, at de synes langt mere rutinerede, end det er tilfældet. Og vokalmæssigt og instrumentteknisk er der heller ikke meget at komme efter, hvis man kringler det kritiske høreapparat i øregangen.
Skal man rynke lidt på panden, så skulle det være, hvis man har et dårligt forhold til C.V. Jørgensen, for vokalen kan af og til minde endda rigtig meget om den gode gamle guru, men der er nok langt flere, der ser det som et plus end det modsatte. Andre gange er vokalen lys, vrængende og lidt drenget, men med en personlighed, som slår igennem på hvert eneste nummer.
Nogle gange er det superpæn og lækker storytelling, mens det andre gange bliver grimt, grumt og hidsigt. ”Åh Hjertefred” har lidt af det hele, men bliver en skurrende og lettere dissonerende desperationsagtig komposition mod slutningen. Også ”Portræt af en familie” gennemgår en mindre stemningsmæssig revolution fra start til slut, og går fra den pæne familiestemning til højtråbende raserilignende tilstande.
Bedst er Sange til den sidste luksusgeneration, når de skruer ned for energien og vildskaben. Det sker blandt andet på den skønne ”Godnat København”, men også på min uomtvistelige favorit ”Tak”. Her slæbes vi i overvejende 2/3-takt gennem en forrygende og storladen skabning, som varierer i endnu højere grad mellem de helt nedbarberede og det storladne – og videre til en teatralsk og Rufus Wainwright-agtig drejning med cabaretinspireret klaver og truthorn fra den dybe grøft, inden synth-strygere og store kor lægger sig under den sitrende og inciterende mandolin.
Jo, Sange til den sidste luksusgeneration indeholder enorme mængder af potentiale. Kan de videreføre størrelsen på potentialet til et helt album, så er der noget fantastisk i vente. Man tør næsten ikke tro, at de kan holde niveauet, for med denne demo sørger de for at sætte ganske store forventninger op hos deres publikum, der vil imødese et fuldlængdealbum med samme utålmodighed som små børn ser frem til 24. december.
