John Garcia spiller Kuyss numre i København

johngarcia-presse2010-565x377

Amerikanske Kyuss bliver af mange betragtet som den hellige gral inden for stonerrocken, da bandet aldrig helt nåede at nyde den succes de tilkom. Bandet gik nemlig i opløsning kort efter udgivelsen af deres 3. album …And the Circus Leaves Town i 1995. Og med medlemmer som bl.a. Josh Homme (QOTSA, Eagles Of Death Metal, Them Crooked Vultures), Brant Bjork (ex-Fu Manchu, Brant Bjork & The Bros), Nick Oliveri (ex-QOTSA, Mondo Generator) og forsanger John Garcia (ex- Sloburn, ex-Unida, Hermano), har Kyuss leveret en god del af mandskabet til stonerrockens andre hovedaktører.

Siden bruddet har det derfor været mange stonerrock fans våde drøm at opleve Kyuss live igen i forbindelse med en gendannelse. Nu kommer man så et lille skridt tættere på den drøm, da John Garcia drager på en turné under navnet Garcia Plays Kyuss, hvor han (sjovt nok) vil spille Kyuss numre. Med sig har Garcia musikerne Bruno Fevery (guitar), Jacques de Haard (bas) og Rob Snijders (trommer).

Det er muligt at se en video, hvor John Garcia taler om turnéen på YouTube.

Heldigvis kommer touren også til at lægge vejen forbi Danmark, da Loppen i København lægger scene til en koncert d. 9. juni.

Hele tour-planen ser således ud:
17.04.10 – Roadburn Festival, Tilburg (NL)
28.05.10 –  Dublin, Andrews Theatre (IRL)
29.05.10 – Gent, Vooruit (BEL)
30.05.10 – Amsterdam, Melkweg (NL)
01.06.10 – Köln, Underground (D)
02.06.10 – Luzern, Schuur (CH)
03.06.10 – Arau, Kiff (CH)
04.06.10 – Bologna, Estragon (ITA)
05.06.10 – München, Feierwerk (D)
06.06.10 – Wien, Arena (A)
08.06.10 – Berlin, Festsaal Kreuzberg (D)
09.06.10 – København, Loppen (DK)
10.06.10 – Hamborg, Übel & Gefährlich (D)
11.06.10 – Frankfurt, Batchkapp (D)

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Mutoid Man laver EP med covernumre
Det amerikanske bands Mutoid Man, der bl.a. består af Converge trommeslageren Ben...
Read More
6 replies on “John Garcia spiller Kuyss numre i København”