Gode minder med Mikael K.
Mikael K. og hans Klondyke-band har efter fire fuldlængdealbums samlet de bedste numre på en compilation. Og det er ingen tosset idé, for den bør kunne åbne døre til endnu flere danskere, der finder musikalsk glæde i grænselandet mellem Kim Larsen, de moderne dansksprogede nytilkommere samt C.V. Jørgensen.
Der er tale om et opsamlingsalbum, der således ikke bringer meget nyt. Så eksisterende fans har ikke meget at finde på opsamlingsheatet, bortset fra en ny version af ”Marie Claire” og en enkelt helt ny sang i form af Pete Seeger-nummeret ”Turn, Turn, Turn”, der nu hedder ”Et tidspunkt til alt”, og som har Signe Svendsen og Allan Olsen med på vokal. Tilgangen til klassikeren er meget traditionelt folk-præget, og jeg mangler Mikal K.’s personlighed og frækhed på dette nummer, der trods en fin tolkning af teksten, er temmelig ordinært i sin helhed.
Når det så er sagt, så er albummets øvrige 19 numre en storartet oplevelse, hvor man kommer fint omkring i Mikael K.’s musikalske univers. De skarpe men lettilgængelige socialrealistiske beretninger, de spøjse og skæve eksistenser, variationen mellem de poppede og bredt funderede arrangementer og de lidt dybere sammensatte numre. Det er unødvendigt at remse numrene op, og der er ikke rykket på, at mine favoritter stadig hedder ”Blind passager”, “Solskin på Nørreport Station”, ”Sæbepulver Johnny” og ”Den røde rejsegrammofon”.
Og som Mikael K. synger på sidstnævnte er hans fremtid så lys, han må have solbriller på. Med afsæt i det glimrende materiale fra de første fire Klondyke-albums, er der i hvert fald et mere end solidt grundlag at sætte af fra, når de næste fire albums skal planlægges. Dog bekymrer det mig lidt, hvis ”Et tidspunkt til alt” tegner skabelonen for fremtidens Klondyke.
Og skal dette album have en samlet og enestående helhedsvurdering, så er det en idéel gaveidé til den kære ven, man altid har ærgret sig over, endnu ikke har åbnet øjnene for dette fine danske navn. For de, som allerede har Klondyke på hylderne, er der ikke meget nyt at hente, og jeg kan ærgre mig over, at der ikke er mere end et enkelt nyt nummer, og at alle svinkeærinderne på andre opsamlingsalbums, ikke er taget med her. Det kunne have sat prikken over i’et på en ellers fin oplevelse i dansksproget folk-pop, når det er bedst.
