Broget irsk singer/songwriter
Fra den nærmest klassiske folkesangerstil er irske Fionn Regan blevet lidt vildere siden debuten. Dengang var det primært en mand og hans akustiske guitar i et varmt produceret folk-arrangement. Nu er der både tilsat elektricitet, band og mere energiske sange, og det er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.
Måske er udviklingen ikke overraskende, for den er set hos mange kunstnere i mange retninger. Hvad enten det er forfatteren, maleren, rocksangeren eller den klassiske Bob Dylan-historie fra folkesangene til de mere bandorienterede rockudgivelser.
Fionn Regan åbner i pænt tempo på The Shadow Of An Empire, men mens åbningsnummeret ”Protection Racket” er ganske vellykket, så mangler gnisten og flowet på de følgende sange. Først på den lidt mere dybfølte ”Violent Demeanour” er Fionn Regan for alvor overbevisende, og den stille og smukke ”Little Nancy” holder niveau sammen med det klaverakkompagnerede titelnummer, der lukker albummet.
Det er et fint, forståeligt og sympatisk forsøg, Fionn Regan gør, når han forsøger at sætte mere strøm og energi i sin karriere. Men det er, når han selv stjæler billedet med sine sange, sine fortællinger og sin behagelige vokal, at han er noget særligt. Hans sangskrivning kan ikke bære alt for megen elektricitet – det er nerven i vokalen og teksterne, der holder sangene flydende, og det er tydeligt på albummets mere afdæmpede numre.
Således understreger Fionn Regan med dette halve fejlskud, at hans styrke ligger i de mere følsomme folksange, og de af den type, der er blevet plads til på dette album, er stærke oplevelser. De giver smag for et snarligt Regan-album mere – gerne i den afdæmpede afdeling, hvor den irske sanger er mest vedkommende og stærkest funderet.
