Med udgivelser af blandt andre CODY, Homesick Hank og Munck//Johnson kan man ikke just påstå, at det er i hip hoppen det københavnsk baserede pladeselskab Slow Shak Records henter sine kunstnere.
Men det er lige præcis der Slow Sharks nyeste gruppe befinder sig. Det seneste band i stalden hedder nemlig 4fod og de har rumsteret i toppen af undergrunden det seneste årti. De har medvirket på en lang række compilations og i 2003 udgav de ep’en Køb den, stjæl den.
4fod består af rapperne Brygs og KamiKasper og DJ Simon Stoy og de albumdebuterer med Hovedet på blokken der udkommer den 10. maj. På albummet er der gæsteoptrædener fra Bai-D (SUSPEKT/Selvmord), Clemens, Jeppe Rapp og Xander Linnet m.fl.
Den 15. marts bliver førstesinglen ”Løb” udgivet som download, men allerede nu kan du klikke dig ind på MySpace og lytte til ”Streetsinglen”.