Bandet har selv kaldet The Big To-Do for deres ”rock n roll album”, og det kan de have ret i. Det er i hvert fald langt mere rocket end deres seneste, og hidtil mest afdæmpede album, Brighter Than Creation’s Dark, og overall er vi oppe i en kadence som Drive-By Truckers ikke har bevæget sig i længe. På den måde markerer albummet en form for tilbagevenden til bandets rødder – men samtidig er det desværre også bandets svageste album siden debuten Gangstabilly fra 1998. Sangene fænger simpelthen i lige så høj grad og når kun sporadisk op i samme højder som bandets imponerende bagkatalog vidner om, at de rent faktisk godt kan bevæge sig i. Efter endt lytning er det de færreste af albummets tretten sange, der sidder fast og som man får lyst til at sætte på repeat.
Men selv et dårligt Drive-By Truckers album er et godt album. Således også The Big To-Do, der da også indeholder flere rigtig gode numre. Især første single, ”Birthday Boy”, imponerer med sin fængende melodi og gode tekst. Teksterne har alle dage været en vigtig del af Drive-By Truckers’ sydstatsrock og det nye album er ingen undtagelse. På ”Birthday Boy” får vi en historie fra en strippers synsvinkel mens sanger og sangskriver Cooley kommer med objektive betragter så som: ”One day you’ve got everything, the next day it’s broke”. Stripperen får taletid i fremragende tekstpassager som de to følgende: “Which one’s the birthday boy / She said I ain’t got all night / What your mamma name ya / You can call me what you like”, og: “Got a girlfriend don’t ya boy / Nervous hands can’t lie / Married men don’t ask how much / Single ones ain’t buying”.
På den rockende ”This Fucking Job” lyder det: ”Workin’ this job is a kick in the pants / Workin’ this job is like a knife in the back / It ain’t gettin’ me further than the dump I live in / It ain’t gettin’ me further than the next paycheck”. Og på ”The Fourth Night of My Drinking”, der er et andet af albummets rigtig gode numre lyder det blandt andet: “It’s gonna be through with me before I’m through with it”. Nej, det har aldrig været lyserødt udenfor Drive-By Truckers’ vindue, og det er det heller ikke denne gang. Noget andet, der stadig er intakt, i forhold til deres senere udgivelse, er, at sangskrivningen er delt ud mellem tre personer. Som på deres foregående album er der også denne gang tale om Patterson Hood, Mike Cooley og Shonna Tucker. Hvor Tuckers bidrag passede flot ind på Brighter Than Creation’s Dark, så er jeg lidt mere i tvivl om hendes to bidrag til The Big To-Do. Sangene i sig selv er der ikke noget galt med – tværtimod – men de er måske en smule forstyrrende i det mandsdominerede univers, der bliver bygget op på The Big To-Do. ”You Got Another” er en smuk afdæmpet ballade, der minder en del om ”I’m Sorry Houston” fra Brighter Than Creation’s Dark. ”(It’s Gonna Be) I Told You So” er noget mere uptempo.
Udover ovenfor nævnte numre kommer Drive-By Truckers også omkring beskidt rockabilly på ”Get Downtown”, afdæmpet countryfolk på ”Eyes Like Glue” og en hel masse guitarbaseret sydstatsrock.
Alt i alt er The Big To-Do bestemt ikke noget dårligt album, og nye lyttere kan godt begynde her. Men er man fan og forventer man, at bandet kan leve op til tidligere tiders bedrifter bliver man skuffet.
Der blev indspillet 25 numre under indspilningerne til The Big To-Do, og resten skulle angiveligt udkomme i slutningen af 2010.
