Spiritual Beggars er tilbage

spiritualbeggars-presse2010-565x377

Spiritual Beggars blev i 1994 startet af Carcass/Arch Enemy guitarist Michael Amott som et sideprojekt, hvor tung bluesorienteret hardrock var hovedingrediensen. Til at begynde med virkede det til at Spiritual Beggars blot var en engangsfornøjelse, men i mellemtiden er det dog blevet til ikke mindre end seks fuldlængde albums og en live DVD. Seneste album er Demons fra 2005, men siden har der været stille omkring bandet, der bl.a. også tæller medlemmer fra Opeth, Mercyful Fate, Shining og Grand Magus.

Nu er bandet dog åbenbart tilbage, for på Spiritual Beggars MySpace-side, står det sort på hvidt, at der er en ny plade på vej i 2010. På bandets Twitter-side kan man følge med i indspilningerne til pladen, og indtil nu skulle både trommer, bas og guitar være indspillet.

Af et sideprojekt at være, må man sige, at Spiritual Beggars er særdeles vedholdende, og med 16 år på bagen, er det for bandets medlemmer bestemt ikke længere blot en hurtig afstikker fra deres hovedbands.

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Nr. 21 – At The Gates: Slaughter Of The Soul
Den svenske metalscene og ikke mindst navne som Dark Tranquility, In Flames...
Read More
0 replies on “Spiritual Beggars er tilbage”