Masser af lys i mørket
De har længe gemt sig bag deres mørke og dystre artrock, og deres noget indadvendte og mørke fremtræden, men efter udgivelsen af deres tredje album, Spinning for the Cause, kan de ikke længere gemme sig. I Got You on Tape har ramt plet denne gang – både P3 og landets lyttere har taget imod albummet med kyshånd, hvilket har medført fine salgstal, P3-prisen samt koncerter for fulde huse. At det er gået fremad for gruppen var også tydeligt i Pumpehuset denne lørdag aften. Ligesom til flere af kvartettens koncerter rundt i landet, var der udsolgt. For mig var det mit første live-møde med I Got You On Tape, og med den seneste tids stigende omtale var mine forventninger også steget proportionelt med denne. Det skulle blive spændende på hvilken måde det mørke og den mystik, og til tider nærmest excentricitet, der gemmer sig bag de fire musikere og deres musik, ville folde sig ud på livescenen.
Det var fra første nummer tydeligt, at mørket også skulle blive en del af I Got You On Tapes sceneshow i aften. Siddende bag to store keyboards sad Jacob Bellens nærmest i skjul, og der blev han under hele koncerten. Kun trommeslager Rune Kielsgaard formåede at sprudle og vække fysisk liv på scenen, og manden bag tønderne vender jeg også tilbage til senere. Scenebelysningen var afdæmpet, hvilket fik de fire nærmest stillestående musikere på scenen til at fremstå nærmest tilbageholdende og indadvendte, men de flotte bagfrakommende og farverige spots, der borede sig gennem den mørke sal, gjorde kombinationen af koncertens visuelle og musikalske dele til en smuk oplevelse. Især under den smukke “Polkadots” var oplevelsen af lyd og lys nærmest fortryllende.
Store armbevægelser og livlighed på scenen er nu engang ikke I Got You On Tapes stærke side. Det er uden tvivl bevidst fra deres side, og det passer fint sammen med lydsiden. Og netop lydsiden var der ikke en finger at sætte på i aften. Selv om Jacob Bellens sad lidt for godt gemt og flere gange lidt usikkert kiggede sig over skulderen til sine kolleger, så har han nu engang en af landets bedste og mest sikre vokaler. Den er unik, dyb og til tider hæs, og selv om den sjældent bliver storslået eller teknisk avanceret, så har Bellens en god mørk vokal, der i det dybe register konstant formår at krybe ind under huden på lytteren. I aften var ingen undtagelse – gemt bag de store keyboards leverede han helt diskret en vokalmæssigt pletfri præstation.
Pletfrit var det hele vejen rundt på scenen. Lydmæssigt lå koncerten ret tæt på albumversionerne, og på det punkt kunne man godt have ønsket sig lidt flere pletter fra musikerne. På den knap halvanden time kom de igennem stort set hele det nyeste album men fik heldigvis også krydret setlisten med ældre numre. Heldigvis formåede Jacob Funch at levere lidt guitarstøj på eksempelvis ”Wedding Song”, og disse støjende og lettere eksperimenterende sekvenser burde I Got You On Tape kaste sig ud i flere af på scenen – fordi de kan. Som lovet vil jeg igen nævne trommeslager Rune Kielsgaard, som fra sin plads i siden af scenen, var en oplevelse i sig selv. Den meget bevægelige Kielsgaard valgte på intet tidspunkt de simple løsninger bag tønderne. Han leverede trommer og percussion med en energi og præcision, som gjorde at han flere gange under koncerten fuldt fortjent stjal billedet.
I Got You On Tape har taget os med storm i år. Men både deres indtog på den danske musikscene og deres møde med livepublikummet er en stille storm, der for mange lyttere formentlig vil kræve tålmodighed. I aften viste de både høj kvalitet og stor integritet på Pumpehusets scene. Den seneste tids opmærksomhed omkring bandet, har på ingen måde bragt I Got You On Tape ud af fatning og fokus. De gør det de kan, og de er hamrende dygtige til det.
