Pop fra den dybere ende
Astrid Myrup og Lauritz Carlsen er de bærende kræfter i danske Some Speak Of The Future, der debuterer med et mini-album af samme navn. Stilen er afdæmpet pop fra den lidt dybere ende, og der er masser at gå på opdagelse i, i de varmt producerede og udtryksfulde sange.
Myrup og Carlsens stemmer smyger sig om hinanden i det akustisk instrumenterede univers på ”Sadfer”, og mens det til tider – f.eks. på ”Watch Me Try” – er drømmende og sødmefuldt, er der andre gange en mere rastløs og underliggende energi, der driver sangene, som på ”Rocknroll Monalisa”, hvor Astrid Myrup folder sin vokal ud til fulde. På ”Bend In Two” er det Carlsen, der griber mikrofonen, og på en country-inspireret popsang med et godt akustisk guitardrive, er der masser af substans her.
På et nummer som ”The Reciept” befinder vi os i en mere luftig americana, der med Myrups hviskende vokal er gribende og smuk. På ”Shiny Rags” er der skruet op for strømmen på guitarerne, og her er udtrykket med mere kant, og det næsten psykedeliske kor er med til at gøre nummeret til albummets outsider.
Some Speak Of The Future kræver en vis opmærksomhed fra lytteren, og der opstår et lille mismatch mellem den varme, tilgængelige overflade og den alligevel krævende side af bandet. For den nysgerrige lytter er det et stort plus, men det er måske de få, der for alvor har mod på at give den den attention, som der kræves.
Ikke desto mindre markerer Some Speak Of The Future sig som et ganske interessant navn, der har masser at byde på. Og med de to vokaler i front er der fin afveksling i både overfladen, i produktionen og i bandets generelle udtryk. Det lover ikke så tosset endda.
