Et barn af Balkan og metal
Det københavnske band med det pudsige navn, Siamese Fighting Fish blander på deres EP den rytmisk udfordrende metal med toner fra Balkan. Resultatet er spændende, og mere vellykket, end man måske umiddelbart vil tro, ud fra den kombination.
Siamese Fighting Fish, eller blot SIFIFI, har eksisteret i et par år, og har tidligere deltaget i bandkonkurrencen Melody Maker Contest, hvor de bl.a. har vundet de fornemme priser Bedste Sanger og Bedste band. Det er jo ikke så lidt af et pres at have på sine skuldre, når man indspiller en EP, men heldigvis har nerverne da ikke vundet indtog til fordel for talentet. EP’en består af fire numre, og åbner med sangen ”K.I.T.T. and the Heroic Villians”, der lægger ud med en tung guitar i introne, og går over i verset, hvor forsanger Mirza Radonjica først bevæger sig i det dybere register, og synger underspillet, hvorefter han bryder ud i råb og senere growl, dog af den mere råbende slags. Allerede på dette ene nummer bliver man imponeret af hans spændevidde som sanger, og forstår, hvorfor han blev tildelt titlen som bedste sanger. På den rytmiske side sker der også meget i sangen, lidt som hos amerikanske System of a Down, som SIFIFI da også kalder en af deres inspirationskilder. Det kan høres, men dog uden at det bliver direkte kopiering, heldigvis. På sangen ”D.(e):A.D” bevæger bandet sig dog mere inden for den traditionelle rock, om end i den lidt hårdere version, det meste af sangen. Denne anmelder er forfalden til at tage titlen som en negativ hilsen til et vis dansk rockband, en hilsen, der dedikerer, at det pågældende band er dødt, rent kreativt. Linjen ”Now look at what you’ve become” forstærker kun denne tanke, selvom det dog ikke er til at sige med sikkerhed. Sangen er dog ikke selv synderligt spændende, men det er måske pointen?
I sangen ”Chronicle of Lovers” viser Mirza igen hvad han kan, når han i verset synger med en dyb, nærmest croonerlignende stemme, som er virkelig fed at lytte til. Desværre ødelægges den gode stemning, da han giver sig til at rappe efterfølgende: Det er fedt, at han i rappen bruger sproget fra sine balkanrødder, men desværre bliver rappen fremført på en lidt komisk måde, hvilket nok ikke er meningen. Derudover er sangen dog vellykket, og især trommeslager Villads Ettrup og bassist Morten Bo Jakobsen er overbevisende. ”The day me and my friend quit diet coke” er, den meget humoristiske, titel på den sidste sang. Igen gør Mirza sig bedst når han bringer den mørkere stemning frem som i dette vers, men dette vers afbrydes, som forrige sang, også af noget malplaceret vokal, her er det dog Mirza der synger meget lyst, på en måde, der rytmisk set ikke fungerer, heller ikke fra bandets side.
Mirza er dog en virkelig dygtig sanger, og bandet har tilmed god forståelse for interessante rytmiske sange, men der er stadig et par passager, der ikke passer ind i den enkelte sang. SIFIFI skal dog blot rette på de småfejl, og så er de til gengæld godt på vej til at blive et spændende navn i det danske musikmiljø.