Yapa: Pariwaga

Er du et søgende væsen, der gene vil høre vestligt musik filtreret gennem et lokalt studie i Burkina Faso og raffineret af den franske trio, er Yapa et både opløftende og spændende bekendtskab.

cover-yapa-pariwaga-2010-300x300

Fransk-afrikansk stillehavsstemning

Da jeg var ung og for alvor begyndte at høre musik i starten af firserne i sidste årtusinde, hørte man enten disco eller rock. Verden var mere enkel dengang. Jeg hørte ikke disco, og jeg kunne ikke drømme om at eksperimentere med hverken blues, funk, folk, reggae eller hvad der ellers dukkede op af eksotiske musikgenrer. Jeg hørte rock, syre, punk, metal og hvad der ellers hørte til disse kategorier. Nå ja, så havde jeg også en svaghed for Joan Baez, men jeg forsvarede det altid med, at Judas Priest havde lavet et covernummer af ”Diamonds and Rust”, som hun hittede med i tresserne.

I dag er verden heldigvis ikke så enkel mere. Man møder alle mulige mærkelige kulører i hverdagen, som hører andre kulturer til, og det er ikke altid man ved, hvorfor de er, som de er. Men de afgiver alle en farve, en stemning, som man kan tage med sig. Det samme gør sig gældende med den franske trio, der kalder sig Yapa, som rejste til Burkina Faso for at lade sig inspirere og spille sammen med de lokale musikere.

Yapa spiller i udgangspunktet en jazzet, guitarbaseret folk, men i hænderne på deres afrikanske gæster, bliver musikken pludselig til en masse andet og ikke mindst en masse mere. Der er både blide, vemodige toner og lystige indfald med latter og håndklap, fint bakket op af de elegante akustiske guitarer. Det er fransk verdensmusik med en masse stemninger, og det er et musikkulturelt samarbejde, der i høj grad er vellykket med al den velsignede umiddelbarhed, som verdensmusikken er så rig af.

Er du til musik fra de fjerne himmelstrøg, må du ikke lade Yapa gå din næse forbi. Er du et søgende væsen, der gene vil høre vestligt musik filtreret gennem et lokalt studie i Burkina Faso og raffineret af den franske trio, er Yapa et både opløftende og spændende bekendtskab.

Det kunne være interessant at høre resultatet, hvis vores egne guitarister fra Tøbrud, som bliver gendannet med mellemrum, tog på kulturbesøg og lod sig smelte sammen med fremmede musikalske stilarter.

At man i dag har adgang til denne slags musik viser blot, hvor mangfoldig og righoldig verden også kan være. I musikken mødes vi alle på lige fod.

Written By
More from Carsten Meedom
The Natural Disasters vs. Drone of the Dragonfly: Maremoto
Énmandsprojekter risikerer at ende blodfattige i deres mangel på samspil fra et...
Read More
0 replies on “Yapa: Pariwaga”