Retromoderniseret rockpræget 80’erfest
Når detaljerne omkring danske Kiss Kiss Kiss’ debutalbum nærstuderes efter et par gennemlytninger, er det bestemt ingen overraskelse, at albummet blandt flere steder er indspillet i Thomas Troelsens Delta Lab-studier. Men det overrasker, at Troelsen ikke har haft flere end et par enkelte fingre med i albummet, for det er så ganske nøjagtigt et album, der sikkert vil falde i superproducerens smag.
Det er en spøjs opdateret afart af Troelsens eget Superheroes, der debuterede for 12-13 år siden, og som satte nyt sving på 80’er-hjulene på den danske indie- og rockscene. Og Kiss Kiss Kiss tager tråden op, omend der også anes påvirkninger fra Dune og Arctic Monkeys. Det er dog klassikere som Talk Talk og alle de andre, der synes som de største inspirationskilder, og Kiss Kiss Kiss mangler ind imellem at træde i karakter for alvor, så man fornemmer deres musikalske personlighed frem for deres inspirationer.
Men når det er sagt, så gør kvartetten det ganske godt, både når det kommer til sangskrivning og udførelse. Mads Koch er en glimrende vokalist, der passer eminent i genren, mens vægtningen mellem den 80’er-levende bas, de markante retrolyde fra keyboards og synthesizers og den skarpere og kantede guitarflade er ganske fin.
Men jeg mangler at blive overrasket og overrumplet. Det bliver lidt for veludført og forudsigeligt, og derfor er det de tre steder, hvor sangene i sig selv er pletskud, der bliver de mest mindeværdige på albummet. Singlesuccesen ”Broken Hearts” har et stærkt drive, der fungerer forrygende, ”Hector” faldt jeg allerede over som fornemt udspil, da Kiss Kiss Kiss for en rum tid siden udsendte en EP, og ”Recorded Smiles” har en klar og entydig 80’er-lyd, der dog også så ren og vedholdende, at det giver en smuk rejse tilbage i tiden med Duran Duran-hår og elegante farvestrålende jakkesæt.
Kiss Kiss Kiss debuterer på et forholdsvist højt niveau. De synes dog at vælge de sikre løsninger lidt for ofte, og derfor mangler jeg et lidt klarere billede af, hvem de er som band, fremfor hvem de gerne vil være. Men forudsætningerne for at bygge noget rigtig godt og holdbart op, er helt klart tilstede, for både sangskrivning og udførelse er glimrende. Der mangler blot det sidste personlige twist for, at den sidder lige i skabet.
