The Residents spiller i København til November
byDer findes nok ikke et band på denne klode, som er mere omspundet af myter end amerikanske The Residents. Der er gennem bandets 40…
Der findes nok ikke et band på denne klode, som er mere omspundet af myter end amerikanske The Residents. Der er gennem bandets 40…
Irske Villagers debuterer med albummet Becoming a Jackal, der er en medrivende og følelsesfuld samling af personlige og nærværende sange, der tager afsæt et sted midt mellem den traditionelle singer/songwriter-stil og den mere kantede og kunstneriske historiefortællinger med masser af instrumentelle variationer, der dog alle lægger sig et solidt sted, hvor det er trygt, rart og varmt produceret.
Hver gang jeg hører LES, både live og på cd, slår det mig, hvor udanske de egentlig lyder. Jeg kan ikke komme med referencer til andre danske bands, der har tilnærmelsesvist den spændvidde og den på samme tid totalt nørdede, tekniske og elementært og basalt rockende lyd.
Skæv guitarrock, neosoul, moderne diskovarianter og god gammeldags arbejderrock, indimellem løftet til himmels af storslåede strygersekvenser, går hånd i hånd på forunderlig vis på udspillet. Det hele leveret med sav, mandolin, blæsere og elektroniske remedier udover de mere klassiske rockinstrumenter.
Måske er det bare mig, der slet ikke har forstået sammenhængen i dette album. Måske findes den, og måske dukker den pludselig op for mig også. Men de utallige gennemlytninger, hvor jeg stædigt har forsøgt at finde den gamle gnist, der gjorde, at jeg holdt af Teenage Fanclub, er endt uden succes.
Tidligere på ugen aflyste Mastodon, til stor fortrydelse for mange, deres koncert på Copenhell. Nu har arrangørerne fundet en afløser. En værdig en –…
Inderlighed og nærhed, samt de lidt mere bombastiske sider, som Will Oldham bestemt også har, var de yderligheder, som jeg savnede i aften. Nok var Will Oldham som altid finurlig på scenen, og de mange smil, grimasser og krampagtige bevægelser gjorde trods alt hans blotte tilstedeværelse både interessant og charmerende.
Elin Ruth Sigvardsson slog hurtigt sit navn fast som en interessant kunstner at holde øje med. I de seneste år har hun afsøgt sig selv og sine kunstneriske retninger, og hun har fundet et interessant bud på, hvordan hun kan lyde, på dette album.
Life of Agony er på trapperne med en cd/dvd med titlen 20 Years Strong: River Runs Red | Live In Brussels. Udgivelsen rammer gaden…
Det generelle indtryk er, at selvom udførelsen er upåklagelig, og kvaliteten af Nell Brydens album ganske fornuftig, så er der ikke meget nyt at hente, og lidt for ofte kører pladen i hak i de countrytraditioner, der har umanérligt svært ved at lade sig modernisere og forny.
Med dobbeltalbummet Kain og Abel opløste brødrene Peter H. Olesen og Henrik Olesen midlertidigt sit samarbejde under navnet Olesen-Olesen, som i de foregående ti…
Den tidligere Hollies backing-(og-nogle-gange-solo)-sanger og medlem af Crosby, Stills, Nash og Young, Graham Nash, får nu sit helt eget hyldestalbum. Det er hele hans…
John Grant debuterer med et imponerende værk. Sangene er lette at tilgå, men rummer en enorm dybde. Stilen varierer fra det helt indesluttede minimale set-up med en mand ved et dæmpet klaver – til det stort bombastiske med hele symfoniorkestre, der buldrer løs i stort opsatte arrangementer.
The Reverends er bestemt et stærkt spillende band, der formår at få deres country-numre til at fungere optimalt. Et par steder overrumpler de med stærke sange, men ellers er det de tekniske musikevner, der er Reverends’ styrke. Lidt for ofte kommer sangene til at lyde som noget, der er hørt lidt for mange gange tidligere.