Let’s go Murphys
Antallet af amerikanere med irsk afstamning er blevet registreret til at være ca. 36 millioner, og specielt i Boston, Massachusetts er koncentrationen af disse høj. De keltiske punkere Dropkick Murphys kommer netop herfra, og har især i irsk/amerikanske områder i staterne opnået kultstatus – både pga. deres særprægede blanding af irsk folkemusik og punk rock og deres store engagement i forhold til irske arbejderklasse-områder i USA. På den irske nationaldag St. Patricks Day er bandets nærmest legendariske koncerter i Boston blevet en tradition og et enorm tilløbsstykke for fans fra nær og fjern. I år førte det til syv koncerter på seks dage, hvilket nu er blevet foreviget på cd og dvd på Live on Lansdowne, Boston MA.
Udgivelsen er en milepæl for Dropkick Murphys. Efter 14 på bagen skulle dette traditionelle brag nu udgives, og at begivenheden og bandet i sig selv er en unik oplevelse kommer for alvor til udtryk på denne liveudgivelse.
Dropkick Murphys’ unikke genre er i sig selv et stort varemærke for bandet. De blander irsk folkemusik og punk rock, hvilket byder på traditionelle rockinstrumenter kombineret med bl.a. sækkepibe, harmonika, tinfløjte, banjo og mandolin. Det er svært ikke at skrue op for volumen og danse med, når denne festlige, kraftfulde og originale kombination pumper ud af højttalerne.
”Let’s go Murphys. Let’s go Murphys…” lyder det taktfast fra det store publikum, inden der åbnes med den lynhurtige ”Famous for Nothing”, hvor det er sækkepiben, der giver nummeret en hel speciel stemning. Der fortsættes med ”The State of Massachusetts”, hvor det nu er harmonikaen, der giver den melodiske punk rock den glade irske stemning. Nummeret præsenteres med et brøl fra forsanger Al Barr, og det vækker det tydeligvis begejstrede og dedikerede publikum. På ”Johnny I Hardly Knew Ya” lyder omkvædet ”We had guns and drums and drums and guns, Hurroo Hurroo”, hvor der nærmest kommer sørøver-stemning over løjerne, og bedst som man troede at publikum peakede, så når de her et nyt niveau, og koncerten er kun tre numre gammel.
På denne made kunne jeg fortsætte med at fremhæve hver enkelt nummer, fra denne formentligt uforglemmelige aften, for der findes på udgivelsen ikke ét nummer uden et særligt og charmerende særpræg. Alle numre har en evne til at sætte blodet i kog hos fanskaren, hvad enten hjertet banker for Irland, Boston eller bare Dropkick Murphys og deres charmerende og alsidige musik.
På cd’en får man desværre aldrig den fulde fornemmelse af det liv og den vildskab der i den propfyldte sal i Boston. Kvaliteten er høj og numrene ligger ikke langt fra albumversionerne, men det er de mange musikere på scenen og det dansende, hoppende og skrålende publikum, der er den store oplevelse, og det fornemmer man kun i momenter på cd’en. Det er på dvd’en, at udgivelsen vinder – her er billedesiden guld værd – og endda i HD-kvalitet. Moshpits langt ned i salen, knyttede næver og fællessang præger publikum, og på scenen er energien enorm, og de mange musikalske gæster løfter koncerten til et tårnhøjt niveau.
Braget afsluttes med to numre, som sætter den største prik over i’et, som man kunne forestille sig. Under ”Kiss Me I’m Shitfaced” inviteres ca. 100 piger og kvinder på scenen, og det ender i én stor fest med fællesdans og sang på scenen. Sidste nummer er ”I’m Shipping off to Boston”, som mange herhjemme måske kender som titelnummeret til tv-programmet Comedy Fight Club på TV2 Zulu. Her gæster The Mighty Mighty Bosstones scenen, og alt i alt står nu 12-14 musikere på scenen og giver sig fuldt ud på bas, guitar, trommer, saxofon, trækbasun, violin, cello, banjo, harmonika og sækkepibe. Det fuldender koncerten, og gør det til en formentlig uforglemmelig oplevelse for de tusinder af entusiastiske fans. Det fuldender også oplevelsen af en fremragende live-dvd, af et band som i USA tydeligvis har evner og status, som vi herhjemme desværre ikke har opdaget endnu. Jeg kan kun ønske at Dropkick Murphys snart gæster Danmark igen, og til Diskants læsere må dette være en stor opfordring til at opleve bandet, hvis de lægger vejen forbi igen.
