Svært tilgængelig stemningsopbygning
Den islandske komponist Jóhann Jóhannson bevæger sig et sted midt mellem soundtrack- og klassisk-genren, og albummet And In The Endless Pause There Came The Sound Of Bees er hans tredje udgivelse. Efter debuten med Englaborn i 2002 har islændingen opnået stor anerkendelse, og det aktuelle album er hans første udgivne soundtrack, der knytter sig til filmen Varmints af Mark Craste.
Og det er formentlig en nødvendighed, at man ser og oplever filmen, for at man får det optimale ud af dette album. Det har jeg ikke haft muligheden for, og det betyder at de 13 tracks på albummet er lidt vel svævende og vanskeligt tilgængelige som enestående musikværk. Det er stemningsfuldt, der er højt til loftet, og der bliver absolut ikke givet ved dørene. De små melodiske åbninger og musikalske temaer er enten begrænset til helt minimale tonale sammensætninger, eller de er hengemt i de store strygerflader, der smyger sig om hinanden.
Tonen er primært dyster og mørk, og det gør det endnu vanskeligere at tilgå dette album, uden at have det filmiske set-up at holde det op imod. Og det betyder, at selvom det er tydeligt at høre, at Jóhann Jóhannson mestrer at skabe de storladne og effektfuld stemninger, så er musikken primært understøttende til de stemninger, den knytter sig til, og frembringer ikke som sådan billeder, stemninger og sammenhæng på egen hånd.
Derfor er det at gøre komponisten uret, når man sætter ord på dette album, uden at have tilgang til kompositionernes rette sammenhæng. Men som enkeltstående musikalbum er det aldeles krævende og tungt at beskæftige sig med, og derfor er det vanskeligt at anbefale de stemningsmættede og dystre filmiske toner som album alene. Der skal mere til, for at Jóhann Jóhannson hæver sig over ubemærketheden, hvilket det til gengæld ikke er vanskeligt at forestille sig hurtigt kan ske, når tingene bringes ind i sin rette kontekst.
