Skramlet, spinkel debut fra NY-debutanter
New Yorker-bandet The Drums er en størrelse, der nyder en gevaldig hype. Deres skramlede indiepop med små melodi-krummelurer og sprøde guitarer har opnået en større popularitet – også her i Danmark, hvor singlen ”Let’s Go Surfing” med sit umiskendelige fløjtetema er blevet en kandidat til årets sommerhit.
The Drums træder ikke ret langt ud over de samme snævre grænser, som kendetegner sommerhittet, og man skal således se singlen som helt og aldeles formidabel for at synes om dette album, for man kan vente sig 12 variationer over samme grundskabelon fra New Yorkerne.
Åbneren ”Best Friend” har en spinkel melodi med små lette genkendelighedstegn hist og her, ”Me And The Moon” lever på et guitartema, der er lige inciterende og ensformigt nok til min smag. ”Book Of Stories” er melodisk lidt mere interessant end de øvrige, men her synes arrangementet og vokalpræstationen at være relativt uinspireret, ligesom ”Skippin’ Town” fornemmes i verset som værende en gentagelse af ”Let’s Go Surfing”. Her uden fløjtetema – men til gengæld et lille melodisk tema, der er grundlagt i ”uh-uh”-stil.
På den måde kunne man fortsætte med at remse albummets numre med den ensformige ”We Tried”, den lidt skumle guitar-indie-sang ”I Need Fun In My Life”, den relativt intetsigende ”I’ll Never Drop My Sword” og den mærkværdigt sammensatte afslutter ”The Future”.
Værd er det imidlertid at hæfte sig ved ”Down By The Water”, som er en lidt interessant størrelse, hvor den klassiske akkord-rundgang, der er velkendt fra generationer af popmusik, lægger grunden for en langsom og udtryksfuld sang, der udtryksmæssigt og produktionsmæssigt er skæv og mærkværdig, men også fængende og holdbar, og som for mig står som albummets ubestridt bedste nummer.
Jeg er klar over, at jeg går imod trenden, hypen og alt det andet, som er med til at bære The Drums fremad. Og er du uendeligt glad for deres hitgennembrud, så er dette album garanteret noget, der vil falde perfekt i din smag. For mig er det lidt for spinkelt, snævert, ensartet og kedsommeligt, omend jeg anerkender, at de har deres helt egen lyd.
