Damien Jurado fortsætter stimen af gode album
Damien Jurado kommer fra den samme skuffe som eksempelvis også Bonnie ’Prince’ Billy befinder sig i. Skuffen med afdæmpede singer-songwritere, der ikke er alt for glatte og som af og til kaster et album af sig som viser at de også formår at rocke igennem. Hvor Bonnie ’Prince’ Billy nok er en tand mere eksperimenterende i sin tilgang til musikken, er det efterhånden nogle år siden, at Damien Jurado foldede sig ud som rockmusiker på I Break Chairs (2002). Siden da er det blevet til fire afdæmpede albums i træk, og Saint Bartlett, der er Jurados niende album i alt, fortsætter den afdæmpede stil.
På Saint Bartlett er Damien Jurado sangstil mere tilbagelænet end tidligere. Musikken er afdæmpet, men man skal ikke forvente et nøgent album, hvor Jurado kun har sin akustiske guitar som modspil. I Richard Swifts studie i Oregon, hvor albummet er indspillet i løbet af en uge, er der blevet tilføjet elektrisk guitar, piano, strengeinstrumenter og lyde det er svært præcist at sige hvor stammer fra. Nogle af numrene er stadig helt nøgne, men de ekstra elementer gør, at man aldrig ved hvad man kan forvente fra nummer til nummer. Den fremragende og spøgelsesagtige ”Kansas City” er et godt eksempel på den afslappede og tilbagelænede stil, der alligevel får lidt modspil af elementer det er svært helt at identificere. Noget lyder bare som lyde, noget andet som stemmer i det fjerne og noget tredje som stille støj. Åbningsnummeret har til gengæld næsten en Wall of Sound ala Phil Spector over sig. Men stadig med Jurados tilbagelænede vokal i centrum.
Lyden på Saint Bartlett emmer af ensomhed og Jurados vokal er som altid sårbar. Det er da heller ikke et specielt glad album som et tekststykke som dette er et tydeligt bevis på: “Mother, is it easy to know that I will die soon? / Mother, will you keep me as ashes on the mantle, or thrown out?”.
For undertegnede overgår Damien Jurado Bonnie ’Prince’ Billy i alle facetter. Såvel i de mere rockede sange som i de helt stille. Derfor er det en stor skam, at Jurado ikke nyder bredere anerkendelse end han gør, men det kommer nok heller ikke med Saint Bartlett, der ikke indeholder nogen umiddelbare hits.
