Kultklassiker udgivet på dvd
Instruktør Niels Arden Oplev er nok bedst kendt for filmen Mænd der hader kvinder og serierne Rejseholdet og Ørnen. I metalkredse er han også kendt som manden bag dokumentaren Headbang i hovedlandet, der siden tilblivelsen har fået kultstatus og som netop er udkommet på dvd for første gang. I dokumentaren følger vi Lasse Bak, guitarist i århusianske Illdisposed, Christian Sørensen fra støvring-duoen Nidhug, og Scott, der var frontmand i Infernal Torment fra Silkeborg. Året er 1997, en tid, hvor metalbands og -fans stadig bar den sorte t-shirt med oprejst pande og med lange lokker hængende fra hovedbunden.
De tre unge mænd er vidt forskellige. Lasse er den humoristiske og glade drengerøv, der ironiserer over sig selv og musikken. Han fortæller om sit forhold til sangeren Bo, som han i øvrigt kalder Erik, han fortæller om hvordan han ser sig selv som kedelig familiefar på landet en gang ude i den ikke alt for fjerne fremtid. For det er det han gerne vil. Hvor Lasse er den humoristiske og udadvendte, så er Christian fra Nidhug fremstillet som en noget humørforladt enspænder. Bandet spiller ifølge ham selv asa-hedensk kamp-metal og det skal tages helt seriøst. Yndlingsbeskæftigelsen synes at være at vandre alene rundt i skove og på marker og blive et med naturen. Selv musikken er bygget op omkring de hedenske tal 3 og 9. Christian virker som en sympatisk fyr og fremstilles måske ikke helt fair. Særligt tæerkrummende er forældrens moraliseren omkring uddannelse og musik halvvejs inde i filmen. Kontrasten mellem den lille dreng, der skal forsvare sig selv overfor sine forældre og den håbefulde unge musiker er enorm. Også Lasses mor har et ønske om, at sønnen en dag vil begynde at spille en anden form for musik, men de tos forhold er varmt og kærligt i forhold til Christians forhold til sine forældre, der snarere er distanceret og uligeværdigt. Det skal dog siges at Christians lige lovligt kække far rent faktisk tager med ud på marken for at tage bandbilleder af Nidhug, der i den anledning er iført corpse paint og økser.
Filmens tredje hovedperson er Scott Jensen, der nu synger i Dawn of Demise. Han lægger ud med at fortælle, at Silkeborg er en by for Brian’er, hvorefter han reciterer en sangtekst om en fyr, der ikke kan få fisse og derfor graver sin døde mors lig op og knepper det. Og så er linjen lagt! Senere fortæller han om en anden tekst, omhandlende en dreng der fantaserer om sin mor og derfor slår sin far ihjel. Har man ikke hørt om det før et eller andet sted? Det er humor, fortæller Scott.
Headbang i hovedlandet varer 55 minutter og på den tid er det svært rigtigt at komme ind på livet af de tre. Lasse fylder mest. Vi ser ham på arbejde i en vuggestue (de andre finder vi aldrig ud af hvad laver), vi hører om hans drømme, vi ser ham feste, vi ser ham i studiet med bandet og han formår som den eneste at reflektere over sig selv og sin og andres ageren i metal-miljøet. Lasse bliver på den måde til et helt menneske, hvorimod Christian og Scott, som vi aldrig kommer ind på livet af, forbliver endimensionelle i deres fremstilling. Niels Arden Oplev kommer aldrig ind under huden på Christian og Scott og de kommer til at fremstå som sørgelige parodier. Derfor er dokumentaren også kun delvist vellykket.
Ekstramaterialet består af et skrevet interview med instruktør Niels Orden Oplev og et interview med Scott og Lasse omkring hvad der siden skete med dem og musikken. Christian og hans familie var ikke tilfredse med den måde de blev fremstillet på, og instruktøren har ikke haft kontakt med nogen af dem siden filmens premiere, hvor Illdisposed i øvrigt grinede hånligt hver gang Christian var på skærmen.
