Højspænding – hold afstand!
Katie Harkin er centrum i Leeds-trioen Sky Larkin, der på debutalbummet sidste år valgte USA som udgangspunkt for deres karrierestart. Om det er medvirkende til, at bandets udtryk i trods er blevet ekstra-britisk på opfølgeralbummet er vanskeligt at besvare, men forestil dig et band som Sleeper – og tilsæt en kæmpe portion energi og skru guitaren op til firedobbelt styrke – så har du et nogenlunde billede af Sky Larkins udtryk på Kaleide. Tempo og energi er så højspændt, at det er vanskeligt at komme tæt på det, bandet vil lytteren.
Her spiller bandet med så stor energi, at det nogle gange er svært at finde ind til benet i sangene. Det samme var tilfældet på debutalbummet, men der er ikke desto mindre pile i den rigtige retning for Sky Larkin, der har fået et stærkere og mere nærværende udtryk.
Katie Harkin kan dog stadig fornemmes at være fanget i hendes eget mantra om, at sangskrivning ikke er en fortælling, men snarere eksperimenter og udforskning af de muligheder, der findes. Det giver nogle gange et lidt for eksperimenterende ydre, som ikke helt bakker de ellers klart klingende melodier op.
De få steder, hvor sangskrivningen lykkes trods eksperimenterne er på ”ATM”, der både eksperimenterer og falder naturligt i ørerne. ”Landlocked” er udtryksmæssigt blandt de bedste på albummet, mens ”Spooktacular” er hitpotent, så det vil være et under, hvis den ikke bliver positioneret pænt på diverse alternativ-hitlister.
”Still Windmills” har også pæn kant og nerve, mens det meste af albummets øvrige materiale drukner i den lidt for ekstreme energi og de lidt for tænkte og skævt sammensatte arrangementer, der koster det flydende drive, der kunne have gjort albummet til et rigtig anbefalelsesværdigt et af slagsen.
Der er tegn på forbedringer hos Sky Larkin, der har taget et skridt i den rigtige retning i forhold til at være mere tilstede og mere klare i udtrykket, i forhold til debutalbummet. Men det er kun et enkelt skridt – og det er behov for et par stykker mere, hvis bandet skal slippe ud af den lidt for overfladiske energi og komme lidt dybere i det musikalske udtryk.
