Metalklassikere under kærlig behandling
Da jeg første gang lyttede til Hellsongs’ debut Hymns in the Key of 666 (2008) havde jeg forventet at albummet ville fremprovokere rynket pande med en efterfølgende nedskrevet løftet pegefinger om, at man ikke bør (eller kan!) omsætte nogle af de største metal-klassikere til blid loungemetal, som Hellsongs selv kalder deres stil. Og så ovenikøbet sunget af en kvinde. Jeg blev dog positivt overrasket og deres versioner af numre oprindeligt spillet af bands som Iron Maiden, AC/DC, Slayer, Megadeth, Black Sabbath, Europe m.fl. skulle vise sig at være både nærværende og fængende – og bestemt ikke panderynkefremprovokerende.
Nu er trekløveret tilbage med en ny omgang fortolkninger af et par håndfulde af metalmusikkens klassikere. Igen er der blevet plads til numre fra Slayer, AC/DC og Iron Maiden, men også Skid Row, Pantera, Alice Cooper, W.A.S.P., Judas Priest og Guns N’ Roses har nu fundet vej ind i Hellsongs’ parallelunivers.
Der er skruet en lille smule op for tempoet på flere af numrene på Minor Misdemeanors i forhold til Hymns in the Key of 666. Især AC/DCs ”Sin City” fremstår nærmest rocket i og op til omkvædet, uden dog helt at sprænge de rammer Hellsongs stiller op. I Panteras ”Walk” bryder den akustiske guitar loungestilen i indledningen, hvorefter tempoet sættes ned og Harriet Ohlssons behagelige vokal kommer til undsætning.
På de fleste af numrene formår Hellsongs at gøre numrene til deres egne, og man glemmer næsten at tempoet burde være højere, teksten sunget af en mand og guitaren distorted. Alligevel er det rart at sætte den originale version af fx Skid Rows ”Youth Gone Wild” på anlægget efter at have været i selskab med Hellsongs. For originalerne er selvfølgelig klart at foretrække, hvis altså man holder af metal.
