Edwyn Collins i fornuftigt comeback
Han havde nær mistet førligheden for et par år siden, og de færreste havde reelt troet på et comeback fra den britiske sanger og sangsnedker. Men nu er Collins klar med sit syvende soloalbum – og Losing Sleep er ikke helt ueffent, omend jeg heller ikke svømmer helt over af begejstring.
Stilmæssigt er det svært at tage fejl af, at der her er tale om Edwyn Collins, selvom en række af numrene er skrevet i samarbejde med andre kunstnere (Johnny Marr, Ryan Jarman, The Drums m.fl.). Alligevel har albummet en tendens til at blive lidt ensformigt i længden.
Det åbner ellers energisk med den retro-rockede ”Losing Sleep” med blæsere, fængende melodi og sprælsk attitude, som gentages på ”Do It Again”. ”Humble” lægger sig i noget der minder om samme boldgade, men med en inciterende melodisk bund, der driver nummeret fremad. Melodisk er det igen retroinspireret, og guitaren har den ægte Collins-virtuositet i sine fills og små soli. Et fint nummer, omend det måske trækkes en anelse for meget i langdrag.
”Come Tomorrow Come Today” er overbevisende arrangeret med mange nuancer i instrumenteringen, flerartede guitarmæssige udtryk og stærk vokal, mens ”All My Days” viser Edwyn Collins fra en stærk og afdæmpet side på en fin og flot melodi, som følges op på den positive og livsstærke afslutter ”Searching For The Truth”, hvor Edwyn Collins hilser af på crooner-manér.
Der findes også en stribe knap så heldige numre undervejs, som f.eks. ”What Is My Role?”, der er en tand for banal, og ”Bored”, der er som en lang opbygning mod en guitarsolo, der skuffer stort, når den endelig kommer.
Edwyn Collins er tilbage, og skal nok få sat sine aftryk med Losing Sleep. De to afsluttende og afdæmpede numre hæver helhedsindtrykket betragteligt, mens de øvrige retro-inspirerede numre veksler mellem det kedsommelige og det rigtig gode.
