Den amerikanske sangerinde V.K. Lynne udsender sit tredje album, der samtidig bliver hendes forsøg på at slå igennem på det europæiske marked. Sammen med den dansk/walisiske producer James Thomas er hendes lettilgængelige bluesbaserede pop/rock ikke svær at sætte i bås med Beth Hart – og samtidig er der nogle klare referencer at trække til Kira Skov.
Problemet for V.K. Lynne er blot, at hun er for blød og ukantet til at ramme Kira Skov-publikummet, mens hun er lidt for rå og vilter til at ramme det modne Beth Hart-publikum. Hun ligger et sted midt imellem, hvor jeg tror, at hun vil have svært ved at ramme plet hos ret mange, og samtidig mangler der det sidste i selve sangskrivningen på dette album.
Numre som ”Mess Like You” og ”Dust Between The Dirt” er kvinderock med en vis beskidthed, men som samtidig virker en smule for påtagede og lidt for meget udtryk for udtrykkets skyld. På numre som ”Coming Down” og ”Salvation In The Skies” er der til gengæld tale om en ganske ligegyldig pop, som ikke rigtig har den substans og tyngde, som V.K. Lynne ellers præsterer andre steder. Heller ikke duetten med færøske Høgni når rigtig at trænge sig ind på lytteren.
Således er det kun ganske få gange, at amerikaneren formår at kombinere det melodisk fængende med det stærke udtryk, og mens ”Free” er tæt på at have det hele, så er ”Carnal Crucifixion” min klare favorit på albummet. Jeg havde ikke behøvet et lille minuts mere eller mindre ligegyldig intro, men ellers er der her tale om en ganske cool blues-rock, der er fængende og vedkommende.
V.K. Lynne rammer et sted midt imellem et par andre ting, man har hørt så mange gange før. Det betyder, at hun ikke rigtig rammer noget – og når hun endelig gør, så er det allerede hørt både bedre og tidligere. Der er klart potentiale, men det skarpe udtryk mangler indhold, nærvær og stærkere sangskrivning. Men så kan det til gengæld også blive rigtig godt.
