Pisket til at hænge sammen
Man kan forestille sig og forberede sig nok så meget inden et interview med den ene halvdel af duoen Murder, Anders Mathiasen, men helt så lige til er det ikke altid. Da vi en sen eftermiddag mødtes til en snak på Kaffeplantagen på Nørrebro, var det i sagens natur med fokus på duoens nye album, Gospel of Man. Jeg var velforberedt, og i mit hoved var planen for snakken allerede tegnet op. Den plan kunne jeg godt droppe – og heldigvis for det.
Tænker man tilbage på bryllupsbilledet på albummet ”Stockholm Syndrome” fra 2006, er det umuligt for mig ikke med det samme at spørge ind til både titlen Gospel of Man, og dets cover som forestiller et malet og farverigt overskåret æble.
Anders: – Der ligger i høj grad tanker bag både titel og cover. Vi har især tænkt over det efter vores bryllupsbillede på Stockholm Syndrome. Vi har nærmest ikke givet et eneste interview, uden der har været spørgsmål til det cover. Det er skide sjovt, at det sætter så meget i gang. Æblet og de mange farver står i kontrast til det. Stockholm Syndrome er en ret sort og hvid plade – ret monokrom. Den holdt sig klangmæssigt inden for et meget smalt spektrum, hvilket var meget bevidst. Alt det ville vi gerne lave noget, der var ekstremt langt fra. Vi ville have noget, der var farverigt, og det synes vi også, at den nye plade er blevet. Æblet er der jo også mytologiske referencer i. Både stridens æble fra den græske mytologi og æblet i Edens have. Det sætter jo gang i det hele. Der bliver skabt, man får sprog og man begynder at navngive ting. Det forsøger man jo også som kunstner. At bruge sproget, som jo er der i forvejen. Man får det til at leve på en anden måde.
Og hvad så med titlen?
Anders: – Gospel of Man henviser til mennesket generelt. Det glade budskab. Om det så er æblet, titlen, tekst eller musik, der sætter gang i tolkninger hos den enkelte, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Mange af teksterne er jo forankret i det sprog vi har, og de traditioner der følger med det. Jeg vil gerne have, at vores tekst og musik kan pege alle mulige forskellige steder hen mellem disse komplekse problemstillinger og fænomener, der måtte ligge i det.
Jeg fortæller, at min umiddelbare oplevelse med det nye album har været, at det er en mere enkel og ligetil lytteoplevelse. Umiddelbart overrasker det Anders Mathiasen meget, men at en kompleks indspilningsproces ikke altid hænger sammen med, at lytteoplevelsen også bliver derefter, glæder ham.
Anders: – Det er sjovt, at du siger det, for jeg har det faktisk helt modsat med den. Men jeg er også glad for, at du siger det, for så er pladen lykkedes. Det har været mere komplekst at indspille Gospel of Man, og der er flere ”langt-ude-ting” end på Stockholm Syndrome. Der er flere facetter og flere svinkeærinder denne gang – både klangmæssigt og i sangskrivningen. Det er mindre stramt, og der er plads til lidt mere leg. Eksempler på det er ”Excelsior” som er båret af sådan en cabaret-agtig stemning. Den lyder jo som en joke, men det er en seriøs joke. Og på ”No Room For Mistakes” er der nærmest en julesingle-agtig lyd – båret af glockenspiel og firestemmigt herrekor. Pladen tager sig mere friheder og får nærmest farven lyserød.
Arbejdet med forgængeren, Stockholm Syndrome strakte sig over lang tid, og endte også med at betyde, at Anders Mathiasen og Jacob Bellens måtte evaluere på deres samarbejde. Derfor er det meget naturligt at grave lidt i arbejdsprocessen med Gospel of Man.
Anders: – Arbejdsprocessen har været lang. Lidt for lang. Sådan en plade er jo et produkt af alle mulige økonomiske, logistiske og familiemæssige omstændigheder. Vores producer Jonas Westergaard har skrevet alle arrangementerne og har været en meget stor del af det hele, og både han og jeg har været på barsel. Jacob har I Got You On Tape ved siden af, så han har også travlt. Samtidigt gør vi brug af en masse dygtige gæstemusikere, som også er med til at sætte deres præg på pladen og processen med den. Alle de ting gør, at det har taget lidt længere tid end vi håbede på. Vi har arbejdet med pladen siden februar 2009. Det startede stille og roligt med en masse ideer og kørte meget fint, men siden opstod der så nogle muligheder for at få strygere med, hvilket der også er sindssygt meget arbejde i. Vi har alle tre bidraget til skrivearbejdet, og det har også gjort, at der har været flere stemmer i spil, hvilket har været med til at trække det ud. Samtidigt er pladen både optaget hjemme hos Jacob, inde i det gamle Radiohus og i Feed Back Studiet i Århus. Alt sammen er jo helt naturligt med til at trække processen ud.
Melankolien er svær at komme uden om på Murders nye plade, og det bringer os over i en snak om tekstuniverset på pladen. Man kunne jo anledes til at tænke at også tekstuniverset er meget intimt og personligt.
Anders: – Vi skriver ikke personlige tekster. Men det kommer an på, hvad man mener med personligt. Hvis man mener, om det handler om ens eksistens på et konkret niveau, så er det jo det, det handler om på et eller andet plan. Det kan både tage udgangspunkt i et filosofisk spørgsmål, som man lige er optaget af eller en kunstnerisk eller abstrakt idé, som jo også kommer fra en selv. Men i forhold til, om det handler om os, så er det ikke noget, der interesserer os så meget. Det handler mere om, hvilket menings-udvidende potentiale, der kan være i sange og deres tekster. Men jeg kan godt se, hvad du mener med, at det kan være nærgående og intimt. På numre som ”Picker of Cotton” og ”Drawn in the Dirt” bliver det jo næsten for meget. Men sådan skal det være.
Efter udgivelsen af Stockholm Syndrome i 2006, var der i tiden efter flere historier om, at samarbejdet mellem Anders Mathiasen og Jacob Bellens ikke altid havde kørt som smurt, og at det havde krævet både blod, sved og tårer at få fundet de gode arbejdsrelationer igen. Bryllupsbilledet på coveret gjorde ikke snakken mindre, og det var oplagt for mig at spørge lidt ind til de to herrers samarbejde fra de mødtes frem til i dag.
Anders: – Vi kender hinanden fra langt tilbage. Vi mødtes for 12-13 år siden på midt- vestsjælland. Vi var begge optaget af noget musik, som ikke så mange andre var optaget af, og så mødtes vi til en fest og blev nærmest forelsket, tror jeg. Vi begyndte med det samme at lave musik. Vi udvekslede kasettebånd med ideer, som ikke var sange i den forstand – mere nogle støjting. Senere kom han så og spillede bas i mit band. Han kunne ikke rigtig spille bas, men han syntes vi var lidt seje jo. Vi havde jo begge to mest lyst til at lave noget andet, og så begyndte vi også at skrive sange. Vi udgav vores første Murder-plade som kvartet, og det var vel egentlig nærmest art-rock. Jacob begyndte at skrive mere traditionelle ting, og det var jeg egentlig tiltalt af. Efter den første plade var jeg væk i en periode, hvor Jacob skrev videre. Men jeg kom så tilbage, og så fik vi samlet materialet til Stockholm Syndrome.
Anders fortsætter med at fortælle om både fordele og ulemper ved at kende hinanden så godt..
Anders: – Det er selvfølgelig et godt fundament at have kendt hinanden så længe. Vi har sgu været en del igennem sammen. Men både cover og titel på Stockholm Syndrome hænger sammen med den ambivalens, der også er. Det kan blive helt ægteskabs-agtigt. Man kan blive tilbøjelig til at gå den sikre vej. Alt det kunstneriske er jo af og til et håndværk, hvor man bare ved, hvad det er, man skal gøre, for at det virker. Og det kan være en faldgrube. Det kan blive ret kedsommeligt, hvis man ikke sørger for at udfordre hinanden. Men på det punkt er det gået rigtig godt nu på vores tredje plade med input fra Jonas Westergaard, der både har været med ind over tekst og arrangement.
Slutteligt løsnes snakken lidt op ved at Anders understreger, at han og Jacob skam ikke altid er så alvorlige som musikken måske kan indikere.
Anders: – Mit liv har jo ændret sig totalt ved at jeg har fået to børn, så mine omstændigheder er jo helt anderledes. Jacob har jo også I Got You On Tape, mens jeg også både skriver og indspiller ved siden af, og set i betragtning af det, så er det gået skide godt med indspilningen af Gospel of Man. Vi er ufatteligt forskellige på alle leder og kanter, og det tror jeg er med til at farve den musik, der kommer ud af os. Der er faktisk ikke så meget kunstnermyte over os. Selv om vi er så forskellige, så er vi jo nærmest pisket til at hænge sammen, så længe vi har Murder, og det går faktisk rigtig godt, og der er kommet en rigtig god ny plade ud af det.
Murder turnerer i øjeblikket i Europa, og snart går turen også rundt i Danmark. I første omgang turnerer de som duo, men i foråret vil der både i og uden for Danmark komme koncerter med en lidt udvidet besætning, hvor der i højere grad vil blive eksperimenteret med, hvem der spiller på hvad. Murders tredje plade Gospel of Man udkom mandag d. 11. Oktober, hvis anmeldelse kan læses her på diskant.dk.
