november, 2010

27.11.10 – Deftones – KB Hallen, København

27.11.10 – Deftones – KB Hallen, København

by

Med deres nyeste album, Diamond Eyes, er Deftones i år blevet genaktuelle, og med deres fem, nærmest tidløse, forrige albums, var der i valg af setliste nærmest garanti for høj kvalitet. Chino Moreno havde fået sit eget høje podie midt på scenen, og her indtog han straks sin position med armene i vejret, og med et brøl fra salen skød Deftones koncerten i gang.

Ingenmandsland: EP

Ingenmandsland: EP

by

En fin forsmag på et projekt, der har potentiale. Det er bestemt værd at stifte bekendtskab med dette Ingenmandsland, der dog gerne må folde sig ud til lidt mere, hvis Ingemandsland i højere grad skal blive Thomas Brenneches land, og hvis EP en dag skal blive til LP.

Wavves: King Of The Beach

Wavves: King Of The Beach

by

Hvis man kan forestille sig et blend af blandt andet noget Glasvegas (uden det oppustede), tidlig Ash, Raveonettes og Beach Boys, så har man en ide om, hvor King Of The Beach lydmæssigt befinder sig.

The Duke And The King: Long Live The Duke And The King

The Duke And The King: Long Live The Duke And The King

by

The Duke And The King har respekt for traditionerne, vækker en del af dem til live, og Simone Felice og hans tre kammerater skaber igen et helstøbt billede af, hvordan god gammeldags blues/soul kan lyde anno 2010. Albummet er dog samtidig så traditionstro, at nye fans af genren næppe springer på her.

The Young Gods: Everybody Knows

The Young Gods: Everybody Knows

by

Franz Treichler har aldrig sunget bedre og bandet har aldrig været mere tight og velspillende end nu. Everybody Knows tager det bedste af den elektroniske verden og det bedste af den akustiske og blander dem i skøn energifyldt disharmoni så det gnistrer til alle sider.

Buffy Saint-Marie: Up Where We Belong

Buffy Saint-Marie: Up Where We Belong

by

Buffy Saint-Marie er et ikon for de indianske kulturelle rødder, og her forsøger hun at udbrede traditionerne fra sin egen baggrund til en mere gængs og bredt favnende målgruppe. Det lykkes hende ikke ret godt i mine ører.

Heavy Winged: Sunspotted

Heavy Winged: Sunspotted

by

Er man ynder af 20 min. skærsildslignende støj, pint, plaget og bøjet igennem stort set fraværende rytmestrukturer, indeholdende uigennemsigtigt mange lag, i en bevidst fraværende produktion, ja så kan man droppe årets tandlægebesøg og i stedet indtage en auditiv udboring af de taktile sanser på Sunspotted.

Maximum Baloon: Maximum Baloon

Maximum Baloon: Maximum Baloon

by

Produktionen er lækker og albummet emmer af spilleglæde, drive og legelyst fra Sitek’s hånd. Der er kælet for detaljerne og på størstedelen af skiven er Maximum Baloon simpelthen en fryd at lytte til. Der er masser af svedig bund i de bastante beats som nærmest oversvømmer albummet og melodierne er pakket med solide grooves.